Skattefidus

I sidste uge var Erik og Heikes myndighedshadebarometer så for første gang ved at koge over på den svenske side af sundet. For man modtog som et lyn fra en blå himmel to breve fra Kronofogden, som af det svenske skattevæsen var blevet bedt om at inddrive vores skatteskyld. “Hva’behar?!?!?” råbte så begge de “skyldige”.

For det vidunderlige var jo, at man fra skattevæsenets side igen i år ikke havde sendt os nogen selvangivelsesblanket, at man først gjorde det efter to opfordringer (og efter fristen for selvangivelsen var udløbet) og at man derfor havde givet os fristforlængelse, hvorefter vi pligtskyldig og som hvert år angav, at vi godt nok ejer et hus i Sverige, men ellers ikke har noget, man kan beskatte.

Og så gik der to måneder. Vi modtog ingen årsopgørelse, intet indbetalingskort, kort sagt: Ikke et pip fra fader Skatteverket.

Indtil brevene fra fogeden dumpede ind ad brevsprækken. Hvorefter man ringer til fogeden, hvor en lettere ironisk mand, der sikkert er vant til alverdens dårlige undskyldninger fra alverdens dårlige betalere, sagde at det jo kan “våra svårt med at betale räkningarna”. Hva´beHAR?!?!?

Og så lytter man lige til sig selv ævle om, hvordan man lige har afbetalt sit hus, to gode jobs, penge i banken etc., alt imens der ikke er nogen som helst i den anden ende, der gider at tro på det. For HAR man fået et brev fra fogeden, så har det vel sin rigtighed.

Da Skatteverket så endelig åbnede sine telefonsluser kl. 8 næste dag, var situationen så den samme (efter 16 min i telefonkø). Ja, man havde da sendt os op til flere breve med en opfordring at betale. Nej, der kunne ikke være sket en fejl. Nej, det hele var rigtigt. Indforstået: Du sidder jo her og lyver til mig, når du siger, at I gerne vil betale og ikke har fået vores post.

Man føler sig som i en Kafka roman.

Indtil damen hos skat pludselig bliver helt stille. Og siger, at hun kan se noget “jättekonstigt”. For Erik og Heike har jo TO konti hos skat. Et under deres personnummer (som vi fik da vi flyttede herovre i September 2007). Og et under vores samordningsnummer (som vi fik, da vi købte huset en måned inden).

Så kan damen hos skat pludselig regne ud, at der jo er sket en gigantesk fejl: For ikke kun findes vi to gange i deres registre. Vi er også blevet beskattet to gange for vores hus. Vel at mærke samme hus. For skattebeløbet var forskelligt begge gange. Med en forskel på mere end 20%!! Og ikke kun det. Samordningsnumret har stadig vores gamle adresse i København registreret. Dvs. Skatteverket har muntert sendt os post på en adresse, hvor vi ikke har boet i 2 år!! For de får tilsyneladende ingen meddelelse, når man først får et samordningsnummer og så et personnummer. Så begge dele får bare lov til at leve videre.

Så må man jo undre sig: Hvordan i hule helvede kan man have så lidt styr på sit shit? Hvorfor kan to personer med samme navn, adresse, fødselsdag etc. være i registrene to gange uden at den ene bliver slettet? Hvordan kan beskatningen af det samme hus i samme år ende i to så forskellige beløb? Og hvorfor i al verden har man egentlig ikke beskattet os dobbelt også i sidste år (da fik vi kun én skatteregning tilknyttet vores personnummer)?

Nu har skat lovet at rette op på det. Det kan dog “dröja några veckor”. Hvorefter vi forhåbentlig ser de ca. 6000 SEK (inkl. to gange “straffeafgift” til Kronofogden), som vi nu har betalt i dobbelt skat igen på vores konto. FOR HELVEDE OGSÅ!

Spelmani

Det er nu mærkeligt med de effekter, finanskrisen kan have. Supermarkederne bliver tiltagende desperate efter kunder og prakker nu ikke kun diverse ret målgruppesmalle kuponger (”Få et gratis paket bleer”, “Få et nedsat hamsterbur”), men også spillelodder på deres intetanende danske invandrerkunder. Som f.eks. hernede de tre lodder, som vi modtog for et ugeindkøb i vores lokale COOP. Skrabelodderne kunne vi jo klare – men den her Dagens Dubbel har vi stadig ikke forstået. Man vædder vist på travløb. Men hvad betyder al de pokkers tal?!?!?

Og hvorfor er det, at man i kassekøen på tankstationen kunne opleve en dame, der købte 30 (!!) trisslodder til den nette værdi af næsten 800 SEK??

Hvad er det dog, der sker?

Jordgubbshöst

Efter et års tvivlende kiggen på vores amatøragtige jordbær-sektion i køkkenhaven (ER der jordbær derinde eller bare oregano, allium og diverse underlige ukrudtsplanter??), må vi nu konstatere at vi har flere jordbær end vi kan spise… eller grovæde. Så menuen står på jordbærmilkshake, jordbærkage, jodbær med mælk og jordbær dyppet i chokolade.

Ikke at vi klager. Det er meget meget godt med jordgubbar.

Midsommar – nu med vejledning

I vores andet år i det svenske har vi undgået de største brølere, såsom en forventningsfuld tur til postkassen på midsommerdagen (nej, det er jo en helligdag her) eller et forsøg på at komme i nærheden af brugbar sild i ugen op til festen (man tager skiltene med “köp din sillsinnläggning redan NU” meget alvorligt…). Men overrasket blev vi dog.

For hvorfor er det, at Sydsvenskan på dagen inden føler sig nødsaget at bringe nedenstående forklaring på en korrekt midsommarstangs udseende. Komplet med diagrammer over diverse varianter og korrekt anbringelse af pyntende grene etc. Chokkerende! Her sad vi jo og troede, at det var svensker-festen over dem alle. Vigtigere end jul etc. – og så har man tilsyneladende ikke engang styr på hovedudstyrets udseende…

Og så synes vi, at det her var en ret charmerende idé: Gratis potatis til festis med bestis. Eller noget.

Var der nogen, der sagde finanskrise?

Nu vidste vi jo godt, at alle Danske venner  ligenu tager på stor-shoppingture til Malmö (for alt er jo så billigt “derovre”) og vender hjem med både fladskærmsfjernsyn og tøj til adskillige tusinde. Med den unskyldning, at man jo godt nok ikke vil bruge så mange penge, men hvis man bruger mindre end man havde brugt hjemme, så er det vist ok a bruge en hel masse alligevel.

Men hvem havde anet, at også hele København K er forvandlet til et eneste stort 50%-procent skilt? Og at Magasin har skiftet logo-farve fra nobel sort til skrigende gul næsten er omdøbt til “Udsalg”?

Sommeren er jo ikke engang halvvejs over endnu. Så hvad andet end Finanskrisen (med stort F… bøøøøh) kan være årsag til denne sælge-panik, som er så udstrakt, at selv butikkerne til de rige fra Nordsjælland omkring Gammel Mønt har sat deres “håndplukkede udvalg af dejjjlige ting” ned med 50%. Og antallet af gigant-SUV’er, der nonchalant parkerer hen over 3 fortorve samtidigt synes også tydeligt reduceret.

Hvilket man som almindelig dødelig jo bare synes er fedt! Og straks spontankøber en pink nedsat havestol til balkonen…

Ikke nogen smuk by

Malmö er ikke berømt for stor skønhed og endeløse gader med arkitektoniske perler. Og her på bloggen har vi da heller aldrig lagt skjul på, at det er en anden form for skønhed, der tiltrækker.

Et bud kunne være de mange store, flotte parker, Malmö har. Den største, Pildammsparken, er Sveriges største bypark og vel det tætteste vi kan komme Central Park i Skandinavien. Et sted, hvor hele afrikanske fodboldhold (alle med Eto’o på ryggen, naturligvis) spiller fodbold, så tacklingerne synger i træerne, svenske ‘duller’ lunter søen rundt til iPod-musik, og hundeejerne lufter deres bedste venner – i øvrigt altid i snor (og her er ingen kamphunde, ta’ den Amager).

Folkets Park, Malmö

Udendørstræning i Folkets Park

Parken og søen rundt er en klassisk løbetur i Malmö

Eye candy

Et helt igennem fantastisk hus i Helsingborg:

Vores katt. For hun er sød:

Weekendens opdagelser

… er tre:

1. Længe frygtede bedstemor-rullatorparadis Sofiero ved Helsingborg viser sig faktisk til at ligge på en helt og aldeles rullator-uegnet bakke og være underholdende også for to under 60-årige som os.

Slottet, som den svenske konge ikke gider bo i. Er vel ikke *helt* stor nok...

Rigtig fin drivhus med gyselig men ignorerbar udstilling

Er den Rhododendron mon stor nok?

2. Der findes palmer på stranden i Helsingborg. At de vokser der, ville nok være for meget opreklamering – men de står der i det mindste.

3. Svedala har et ganske udmærket friluftsbad med både 50 OG 25 meters bassin. Godt nok uopvarmet (og derfor gysende 20 grader varm sådan en dag som i dag, hvor vi jo lige har overstået en uge med syndeflodagtig regn og 13-14 grader maks-temperatur). Men til gengæld uden for den svenske skoleferie helt og aldeles GRATIS. Tag den DGI-byen med dine 58 kroners entré)

Er jeg grim?

Set i Vellinge Blomman, da man var på udkig efter hybenroser og laurbær, men forvildede sig ind i zoo-afdelingen:

“Vänligen undlåt att skrämma fiskarna”.

Aha. Og hvad siger det så om udseendet på Vellinge Blommans gennemsnitsgæst?

I’m an alien, an illegal alien

Det er godt nok et lidt forældet Sting-citat, men Heike brummer dog genkendende med efter dagens opdagelse i Sydsvenskan og på Skatteverkes hjemmeside.

For i avisen kunne man stolt berette, at Skatteverket i disse dage blev oversvømmet af glade nysvenskere, der endelig, endelig igen kunne få udstedt et svenskt ID-kort. Netop dette havde Riksdagen jo gjort umulig for nogle år siden, da man i beste alle-er-terrorister post-9/11 panik besluttede, at det kun var folk med nære svenske slægtninge (mor, far, bror, søster, datter, søn med svensk statsborgerskab), der kunne få udstedt et svenskt ID-kort. Hvilket jo gjorde det helt umuligt for de allerfleste indvandrere at få kortet. For definitionen af en indvandrer er jo for det meste, at man netop har udenlandske rødder. Og hvem gider dog også først bosætte sig i Sverige, derefter få et barn og så vente 18 år indtil barnet er myndig og må stille op som vidne for ens identitet, så man endelig kan få det ID-kort??

Så ja. Nu var denne åndssvage regel altså endelig afskaffet og hvis bare man var a) fyldt 13 år (tjek), b) havde et svenskt personnummer (tjek) og c) kunne forevise en godkendt ID-handling (tjek…. troede vi), så kunne man bare møde op (selvfølgelig personligt) og søge om kortet.

Man hvad læser man så, da man finder Skatteverkets vejledning omkring processen frem? Godkendte ID-handlinger er som udgangspunkt alt svenskt (det har vi jo netop ikke) og EU-pas – som er udstedt efter 6. september 2006. Og det har hverken Erik eller Heike!!

Med andre ord skal Heike for at få ID-kortet efter de nye regler:

Indhente et personbevis fra Skatteverket, som har til formål at man må få et nyt pas. Få taget to nye godkendte pasbilleder. Køre 632 km til ambassaden i Stockholm, møde op mellem kl. 10-12, dog helst tidligt om morgenen, da der godt kan være kø – og nej, det er desværre ikke muligt at bestille tid, sidde på en stol indtil det er hendes tur, aflevere 5 forskellige dokumenter (fødselsattest, udrejseattest etc.) i to kopier og original, samt aflevere 800 SEK. Alt for at bestille et nyt tyskt pas.

For så at kunne fremvise en gyldig ID-handling, der “sikkert kan bekræfte min identitæt”.

Er de egentlig *fuldstændig* vanvittige i den Riksdag deroppe i Stockholm? Hvor integrationsministeren i pressemeddelelser sådan glæder sig over at have løst denne her svære situation?!?

Men den er jo ikke løst. Jeg gider jo for pokker da ikke tage 2 dage fri fra arbejde for at tage hele vejen op til Stockholm og tilbringe en hel dag med ventetid i en røvsyg ambassade (hvis den danske er noget fingerpeg for hvordan den slags ser ud indefra) – alt for så at få et pas, som kære Sverige kan godkende.

Hvad med det pas jeg har? Som gælder ved alle landesgrænser (inkl. den svenske). Som giver mig ret til at rejse til USA, hvis jeg har lyst? Som alle andre lande end Sverige anerkender? Hvad med det? Hvad er det, der gør Sverige så specielt, at man ikke mener, at mit pas – dokumentET, hvad angår min identitet – ikke gælder her??

JESUS!