Det hele startede med, at vi kiggede efter et sommerhus en gang imellem. Ikke helt seriøst, fordi vi kun legede med idéen. Men så så Erik ved et tilfælde det her hus syd for Skivarp. En drøm. En gammel skånelængde, helt nyistandsat, med runde vinduer i gavlene, hvidmalede gulve og en beliggenhed med udsigt på en lille landsby med kirke. Aaaahhh. Hvor hyggeligt. Men. Vidunderet lå jo knap 80 km fra København. Det er jo dog en del, specielt, hvis man tænker på, at både Erik og Heike p.t. kun har ca. 3 km på arbejde hver. Noget af en omstilling! Men… vi meldte os nu til en visning af huset alligevel.
Weekenden inden skulle vi så besøge svigerforældrene i Jylland og hele turen gik med bemærkninger såsom: “Hvis Odense nu var København, så ville vi være der nu”.
Og så kom visningsdagen. Vi kørte over til huset, og som altid, når man er spændt går tiden jo meget hurtig. Vi ankom og der var kun to andre par, der også skulle se huset. Og så kom chokket. Når man ikke har set på hus i et stykke tid, glemmer man det: BILLEDER SNYDER. I stedet for den luftige landbolig vi forventede var huset lille. Bare lille med lave lofter (kameraet, der tog billederne må have ligget på gulvet :-) ), små rum og ovenpå skulle man næsten vride sig forbi en skorsten for at komme ind til arbejdsværelset.
Så vi kørte hjem igen – hemligt lettet over ikke at skulle køre 80 km frem og tilbage hver dag.
0 Svar til “Hvor kan billeder dog snyde”