Nordea vinder

Når nu vi skal flytte over sundet, men stadigvæk arbejde på den danske side, er det selvfølgelig vigtigt, at finde en bank, der “kan” begge lande. P.t. er vi hos Amagerbanken – tidligere flygtninge fra ussel service og alt for mange gebyrer hos Danske Bank – men nu skal vi altså finde noget mere internationalt.

Derfor prøver vi at få et møde med både Handelsbanken, Swedbank og Nordea. Nogen skal jo også stå for vores godkendelse til at optage lånet i det fremtidige hus og hjælpe med mellemfinanseringen.

Swedbank tager aldrig telefonen og når de gør ved de intet og ringer aldrig tilbage. Nå. Vi prøver Handelsbanken, som gerne vil mødes med os. Da vi så kommer til mødet er de noget overrasket, at vi ikke har en hel stak dokumenter med, som de aldrig har bedt os om at have med. Så hjem igen og om igen. Ved andet møde er vi så veludstyret, men bankmanden bliver lukket som en tulipan i januar. Han tager kopi af alt og lover at de vil “gennemse det”. Ah. En uge senere får vi at vide, at de mener, de kan godkende os. Og det er det. Intet papir. Intet budget. Ingen rådgivning. Og for søren heller ikke noget smil.

Og så er der Nordea, som tager sig tid til at sidde med os i hele 1 1/2 timer og gennemgår alle ting sammen med os. Da vi forlader banken har vi et samlet før/efter budget i hånden, sammen med en beregning af mellemfinanseringen. Vi ved en masse mere om, hvordan boliglån hænger sammen i Sverige (der findes ingen realkreditlån, dvs. huse belånes med en almindeligt kassekredit) og vi har oven i købet aftalt et møde med en “sverigesekspert” til når flytningen bliver helt aktuelt. Fedt. Nordea har nok vundet to nye kunder.

0 Svar til “Nordea vinder”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar




Vi skriver om

Aktuelle projekter

  • Mal døren til den lille udestue
  • Få så den soveværelsesdøre sat op
  • Noget anti-duehegn på altanen
  • Mal den store udestue færdig

Heikes Twitter

Eriks Twitter

  • synger, "as long as I remember who's wearing the trousers..." 1 hour ago

Heikes billeder på Flickr

Eriks billeder på Flickr

Arkiv

Technorati

Add to Technorati Favorites

 

november 2006
m ti o to f l s
« okt   dec »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930