Er jeg pendlertypen?

Jeg har i dag fem min. på arbejde – dør til dør, på cykel. Det tager længere tid at tage bilen, køre rundt om Metrohøjbanen, finde en p-plads osv. Så bilen trilles kun frem, hvis der er møder i byen (minus i City, forstås).

Går man i flyttetanker – og endda flyttetanker, der involverer 16 km. bro med dertilhørende brobizz, pendlerparkering mv. – begynder det så småt at rumle i baghovedet: Er jeg pendlertypen? Er jeg egentlig – deep down, at the end of the day, i bund og grund osv. – som ham den sammenbidte fyr fra firmaet, der kommer forpustet ud af elevatoren lidt over kl. 9.18 hver morgen og møder receptionen med ordenen, “Ring 3 var et rent helvede her til morgen… sgu kø hele vejen fra Farum.” Eller med varianten over samme tema, når han i desperation har forsøgt sig med en rute gennem City: “Man skulle fanme tro Langebro var oppe, der var kø fra Borups Allé helt til lige inden DR Byen.”

Mit korte svar på pendlerspørgsmålet lige nu er nok, nej – jeg er ikke pendlertypen. Jeg nyder sgu at se de andre bilslaver møde for sent på arbejde, mens jeg allerede har drukket en l kaffe og krydset første to-do ud på to-do-listen…

But again… Tjek lige det her… Sig ikke, at det ikke er til at blive pendler af. 60 km. fra kontoret, ville vel tage ca. 50 minutter i den flotte, nye Volvo, som vi ville købe – med cruise control, iPod und alles. Er 120 km. om dagen så til at holde ud? Jeg ved det ikke, så jeg er nok ikke helt mør til at satse på noget, der er SÅ langt ude i skoven endnu. Vi venter. Det er snart forår, så boomer husmarkedet – osse i Skåne…

Mener du som helårsbolig??

Det er utrolig, hvor mange gange man løber ind i folk, som interesseret nikker til alle de ting, man fortæller om Sverige – mulighed for hus på landet, ret beskedne priser i forhold til København, etc. - men som så næsten falder bagover, når man besvarer spørgsmålet “Er det så som sommerhus” med “Nej, det er som helårs- og altid-hus”. Så kommer man pludselig ud for de mest underlige barrikader i folks hoveder, som gør, at selvom man taler om under 45 min rejsetid, så ligger Sverige altså bare et sted i nærheden af månen. Det er åbenbart stadig noget med bevistheden og gamle erindringer om ventetid i Dragør og opkast på færger. Men nu er der jo altså den her bro. Og det tager ikke ret meget tid at komme frem og tilbage til Københavns centrum. I hvert fald ikke mere end det tager at komme fra og til Brede. Forholdet ligner måske lidt det, som Københavnere synes om Amager. Det kan da godt være, at der er kommet en metro og en masse nye boliger, meeeeen… det er nu altså bare et grimt sted langt væk.

Luksus-hus… men må vi se det?

Og så er der igen et bud. Den her gang lidt udenfor det prisleje, vi har ligget i hidtil. Men til gengæld får man tilsyneladende meget for pengene: Hele to huse, det ene med boligen, det andet med værksted, garage og et tilbygget drivhus med to afdelinger – drivhus og en lille pool (!!). Huset er ret stort i forhold til hvad vi har set på før, næsten 160 kvm. Og så er der 3.500 kvm grund, som bare ligner en park. Der må bo nogen nu, som virkelig er gået op i deres have. Indeni er den største del af huset optaget af en indramningsvirksomhed, så det er svært at se, hvor flot der er. Det hele lader til at være i god stand, men vi har jo lært, at billeder godt kan snyde. Og så er der to naboer. Egentlig vil vi jo ikke have naboer – men de her er ca. 25 meter væk begge to. Er det nok? Har de små gøende psykopathunde og veteranbiler, der står i tomgang klods op ad hegnet 15 minutter ad gangen? Synger naboen i kor og øver sig tit hjemme – for åbne vinduer? (Helt tilfældige observationer fra vores nuværende hus) Beliggenheden er ellers meget fin – kun 18 kilometer til broen, så det ville kun tage en halv time at komme til København. Men… så er der selvfølgelig prisen. 4.000.000 SEK (ca. 3.250.000 DKK). Det er nu alligevel en del. Men dog. Og sådan kunne vi blive ved i en uge…

Vi må altså se på huset. Derfor skriver vi en email til mægleren. Han svarer, at han er ved at planlægge en visning – kl. 14:00 en torsdag. Hva’behar?!?! Hvem har tid til at gå til visning kl. 14:00 en normal arbejdsdag? Vi melder tilbage, at det nok ikke passer så väldig godt og efter en dag får vi at vide, at nu har sælgeren alligevel besluttet, at torsdag heller ikke passer, og at det sandsynligvis bliver en gang ugen efter. Hvis sælgeren altså synes, det passer.

Note til læring om sælgeropførsel: De kan åbenbart godt INTE mene det så alvorligt med at ville af med deres bolig.

Visning med mand i kedeldragt

Endnu en weekend. Endnu en visning. Vi kører endnu en gang over broen og forsøger at få noget ud af dagen, selvom vi ikke har de store forhåbninger til huset. Først kører vi derfor i det værste regnvejr til Höganäs og køber lidt keramik. Nu mangler vi i hvert fald ikke længere store tekopper til hyggeaftener – bare et hus .-)

Altså tilbage i bilen og ned til et sted syd for Malmö og øst for Vellinge. Landskabet er kuperet og der står en del huse helt alene. Vi når frem til huset og kan allerede se udefra, at det er en mærkelig sag. Grunden er kæmpe, hele 7.500 kvm, men den er pæreformet og huset ligger helt op ved stilken – klods op ad to andre huse. Vi beslutter os alligevel for at gå indenfor, når nu vi er kommet hele den vej. I huset er der… en mand i en kedeldragt. Ikke ejeren, som viser sig til at være en plante-nørd af allerbedste facon (hele ovenetagen ligner en djungle – der er overvintrende planter over ALT – og hele køkkenentréen er knæhøj proppet til med stablede plantepotter). Manden i kedeldragten ser også på huset?!?! Ah. I udestuen ligger der en kæmpestor edderkop, 5 cm i diameter med benene. Heldigvis er den død, fordi det er svært at løbe hurtigt med blå overtræksposer af plastik over skoene. Ellers kendetegnes huset af ikke nogen dobbeltseng, men et tomt “soveværelse” uden møbler og en enkeltseng i en skunk-lignende aflukke et sted bag en skorsten. Meget mærkelig. Haven indeholder til gengæld et drivhusfundament, der er større end selve huset og hele to hønsehuse. Nårh.

Det blev vist nok heller ikke dét hus, vi skulle have. Held og lykke dog til manden med kedeldragten!

Vil du sælge huset, eller hur?

Endnu en skånelængde er fundet. Den gang lidt syd for Staffanstorp, 55 km fra København. Lidt langt. Men lad os da se på det. Mægleren siger, at visningen først finder sted om tre uger. Skal vi vente så længe?? Vi skal. Da vi så tropper op på dagen er huset overrendt med mennesker. Der er 130 kvm og et menneske per 3 kvm. Man træder sig på tæerne. Man glor mere på hinanden end på huset. Man kan ikke se noget udenfor, fordi der er fuldstændig mørkt. Indeni er huset fint nok. Lidt mere slidt end man skulle have troet pga. billederne – men det ved vi jo. Speciel dejlig er ovenetagen med et stort rum og god luft, og det store køkken med plads til brændeoven og et stort spisebord. Mindre dejlige er slidte dørkarme, en sauna i badeværelset (vi bruker ikke sauna) og en ret underlig skabsting til tøj bygget af gipsplader inde i badeværelset. Mens toilettet ligger i et separat rum – hvorfor har man ikke gjort det omvendt? Toilettet i badet, hvor den hører hjem og skabet for sig selv?

Vi kører hjem meget ubeslutsom – igennem den første sne i 2007; alt snegler sig af sted, fordi svenskerne tilsyneladende er endnu værre end København til at rydde – og beslutter, at vi i hvert fald skal se huset igen. Vi skriver dette til mægleren… og der går… en dag… to dage… på den tredje dag skriver vi igen og spørger, hvad der er løs. Der kommer et lakonisk svar: “Huset er redan solgt”. Nå. Sådan da. Til nogen, der kun har set det i mørket. Det var da i hvert fald hurtige penge tjent for mægleren. En fremvisning til 40 mennesker samtidigt og derefter solgt… helt sikker til højstbydende.