Endnu en skånelængde er fundet. Den gang lidt syd for Staffanstorp, 55 km fra København. Lidt langt. Men lad os da se på det. Mægleren siger, at visningen først finder sted om tre uger. Skal vi vente så længe?? Vi skal. Da vi så tropper op på dagen er huset overrendt med mennesker. Der er 130 kvm og et menneske per 3 kvm. Man træder sig på tæerne. Man glor mere på hinanden end på huset. Man kan ikke se noget udenfor, fordi der er fuldstændig mørkt. Indeni er huset fint nok. Lidt mere slidt end man skulle have troet pga. billederne – men det ved vi jo. Speciel dejlig er ovenetagen med et stort rum og god luft, og det store køkken med plads til brændeoven og et stort spisebord. Mindre dejlige er slidte dørkarme, en sauna i badeværelset (vi bruker ikke sauna) og en ret underlig skabsting til tøj bygget af gipsplader inde i badeværelset. Mens toilettet ligger i et separat rum – hvorfor har man ikke gjort det omvendt? Toilettet i badet, hvor den hører hjem og skabet for sig selv?
Vi kører hjem meget ubeslutsom – igennem den første sne i 2007; alt snegler sig af sted, fordi svenskerne tilsyneladende er endnu værre end København til at rydde – og beslutter, at vi i hvert fald skal se huset igen. Vi skriver dette til mægleren… og der går… en dag… to dage… på den tredje dag skriver vi igen og spørger, hvad der er løs. Der kommer et lakonisk svar: “Huset er redan solgt”. Nå. Sådan da. Til nogen, der kun har set det i mørket. Det var da i hvert fald hurtige penge tjent for mægleren. En fremvisning til 40 mennesker samtidigt og derefter solgt… helt sikker til højstbydende.
0 Svar til “Vil du sælge huset, eller hur?”