Og så er der igen et bud. Den her gang lidt udenfor det prisleje, vi har ligget i hidtil. Men til gengæld får man tilsyneladende meget for pengene: Hele to huse, det ene med boligen, det andet med værksted, garage og et tilbygget drivhus med to afdelinger – drivhus og en lille pool (!!). Huset er ret stort i forhold til hvad vi har set på før, næsten 160 kvm. Og så er der 3.500 kvm grund, som bare ligner en park. Der må bo nogen nu, som virkelig er gået op i deres have. Indeni er den største del af huset optaget af en indramningsvirksomhed, så det er svært at se, hvor flot der er. Det hele lader til at være i god stand, men vi har jo lært, at billeder godt kan snyde. Og så er der to naboer. Egentlig vil vi jo ikke have naboer – men de her er ca. 25 meter væk begge to. Er det nok? Har de små gøende psykopathunde og veteranbiler, der står i tomgang klods op ad hegnet 15 minutter ad gangen? Synger naboen i kor og øver sig tit hjemme – for åbne vinduer? (Helt tilfældige observationer fra vores nuværende hus) Beliggenheden er ellers meget fin – kun 18 kilometer til broen, så det ville kun tage en halv time at komme til København. Men… så er der selvfølgelig prisen. 4.000.000 SEK (ca. 3.250.000 DKK). Det er nu alligevel en del. Men dog. Og sådan kunne vi blive ved i en uge…
Vi må altså se på huset. Derfor skriver vi en email til mægleren. Han svarer, at han er ved at planlægge en visning – kl. 14:00 en torsdag. Hva’behar?!?! Hvem har tid til at gå til visning kl. 14:00 en normal arbejdsdag? Vi melder tilbage, at det nok ikke passer så väldig godt og efter en dag får vi at vide, at nu har sælgeren alligevel besluttet, at torsdag heller ikke passer, og at det sandsynligvis bliver en gang ugen efter. Hvis sælgeren altså synes, det passer.
Note til læring om sælgeropførsel: De kan åbenbart godt INTE mene det så alvorligt med at ville af med deres bolig.
0 Svar til “Luksus-hus… men må vi se det?”