Jeg har i dag fem min. på arbejde – dør til dør, på cykel. Det tager længere tid at tage bilen, køre rundt om Metrohøjbanen, finde en p-plads osv. Så bilen trilles kun frem, hvis der er møder i byen (minus i City, forstås).
Går man i flyttetanker – og endda flyttetanker, der involverer 16 km. bro med dertilhørende brobizz, pendlerparkering mv. – begynder det så småt at rumle i baghovedet: Er jeg pendlertypen? Er jeg egentlig – deep down, at the end of the day, i bund og grund osv. – som ham den sammenbidte fyr fra firmaet, der kommer forpustet ud af elevatoren lidt over kl. 9.18 hver morgen og møder receptionen med ordenen, “Ring 3 var et rent helvede her til morgen… sgu kø hele vejen fra Farum.” Eller med varianten over samme tema, når han i desperation har forsøgt sig med en rute gennem City: “Man skulle fanme tro Langebro var oppe, der var kø fra Borups Allé helt til lige inden DR Byen.”
Mit korte svar på pendlerspørgsmålet lige nu er nok, nej – jeg er ikke pendlertypen. Jeg nyder sgu at se de andre bilslaver møde for sent på arbejde, mens jeg allerede har drukket en l kaffe og krydset første to-do ud på to-do-listen…
But again… Tjek lige det her… Sig ikke, at det ikke er til at blive pendler af. 60 km. fra kontoret, ville vel tage ca. 50 minutter i den flotte, nye Volvo, som vi ville købe – med cruise control, iPod und alles. Er 120 km. om dagen så til at holde ud? Jeg ved det ikke, så jeg er nok ikke helt mør til at satse på noget, der er SÅ langt ude i skoven endnu. Vi venter. Det er snart forår, så boomer husmarkedet – osse i Skåne…
0 Svar til “Er jeg pendlertypen?”