De har trampolin!!

Vi er blevet storforbruger af Google Earth og satellitkartor på eniro.se og hitta.se. Bare fordi ejendomsmæglere er nogle storsnydere.

Der vises billeder af et lækkert hus. Med stor have. Med udsigt til havet. Der lader ikke til at have været et øje i nærheden i de sidste 50 år. Vi findet det på Google Earth. Hov. Hvad er det. En stor brun plet klods op ad huset. Med 15-20 biler parkeret lige ved siden af. Det var da en stor ridebane. Nej. Vent. Der er noget i enderne… det er en fodboldbane! Med projektørlys, omklædningsrum og det hele. FC Trelleborg spiller lige op ad husets ydermur!!! Ikke et ord om det i husbeskrivelsen selvfølgelig.

Eller hvad med det her hus? Billederne viser en 4-længet gammel købmansgård ved sydkysten. Der er foto af en grusvej lige ned til vandet. Der er foto af endnu en grusvej med flere gårde på begge sider. Sikke en hyggelig gammel landsby. Det ligger vist nok syd for den nuværende kystvej Trelleborg – Ystad viser kortet. Ind på Google Earth igen. Og hvad ser vi dér? Huset ligger ikke i 1ste række til vandet, men i 6de. Huset ligger heller ikke i på viste grusede landsbygade. Huset ligger KLODS op ad kystvejen!! Til gengæld står der så i beskrivelsen, at der er tripleglas-vinduer. Det er jo en stor trøst.

Hvor flæbet kan man være? Tror de her mennesker i ramme alvor, at når først de har lokket en ud i huset, så er man pludselig ligeglade med foldboldbaner, landingsbaner, landeveje og alt det andet, de ikke liiiige har nævnt i beskrivelsen eller vist på billederne?

Det er det samme med de rum i huset, der ikke er billeder af. De ser bare aldrig godt ud. Aldrig. Der er altid et råddent loft, hammer-grimme fliser og plastikmåtta på gulvet. Det er der bare. Men come on dog, kære mæglere, og vær lidt ærlig! Man køber jo ikke huset, bare fordi man nu er kørt så langt til visning…

0 Svar til “De har trampolin!!”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar




Vi skriver om

Aktuelle projekter

  • Mal døren til den lille udestue
  • Få så den soveværelsesdøre sat op
  • Noget anti-duehegn på altanen
  • Mal den store udestue færdig

Heikes Twitter

  • Hoping for new method of conquering a cold to work. Hiking 3kms and running 3kms with runny nose and sore throat surely deserves a reward! 23 hours ago

Eriks Twitter

Heikes billeder på Flickr

Eriks billeder på Flickr

Arkiv

Technorati

Add to Technorati Favorites

 

februar 2007
m ti o to f l s
« jan   mar »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728