Opkørt skøjte/Findes der et husudvalg?

Så har vi endelig også set det hus, vi begge to var forelsket i pga. billederne. Og det er flot. Selv på en ultra blæsende frysedag i februar. Det er i vildt god stand. Sammenlignet med skrumlen gik vi bare rundt og mumlede “der er jo INTET, der skal laves” hele tiden. Sammen med tre andre danske par (alt fra babien på armen til gammel ølmave) og et væld af svenskere. Så mange faktisk, at indkørslen, der ellers har bredden af 4 biler samtidigt ikke kunne rumme alle biler. Men de fleste forsvandt også hurtigt igen. Eller var vi bare langsomme til at glo på alt? Hmmm.

Men altså… fint hus. Ret ucharmerende grund. Bare firkantet, med buske og træer i kanterne og tre træer på grunden. Ellers bare græs og en terasse, der var malt tissgul. Tissgul?!?!? Og når nu vi lige er ved at more os over husejernes smag, så stod der guddødeme en bog om prinsesse Viktoria og Ferrari biler nydeligt side om side på en slags fremvisningshylde for coffee table books (altså med coveret ud i rummet) og der var både en af de dér neon-hårede gummetrolde fra firserne samt 20 cm høje plast-figurer af både Fred Flintstone og Barney Rubble i vitrinen. Hvad fan’???

Men huset. Ja. Man kunne sikkert bo der. Men. Det er nu lidt svært at overbevise sig selv om, at det bare øser af charme og hygge. For det gør det ikke. Specielt ikke i haven. Forhaven er godt nok 8-10 meter dyb fra vejen, men der er intet i den – bortset fra en masse mos, fordi den ligger på nordsiden af huset. Og man vil jo aldrig bruge den til noget, også fordi genboen har frit udsyn til én deromme. Så et par hundrede kvadratmeter går bare til ikke noget. Og så er der baghaven, som sikkert er værst nu, hvor de “indrammende” træer ikke har løv på. Men der er altså bare frit udsyn til naboens gigant-terasse, trampolinen, kaninbur etc. fra ca. 2/3 dele af græsplænen. Gider man det? Det er åbenbart “bondens datter”, altså datteren til ham, der ejer den omkringliggende jords datter, der har bygget ved siden af huset – troligvis inden for det seneste års tid. Grunden på den anden side er i hvert fald med i kommunens udstykningsplan, så der kommer nok noget dér også inden alt for længe. Gider man det?

Men huset. Det er jo bare i så god stand i forhold til huset med poolen, som vi så på i sidste uge. Som øsede af charme, men skulle have intet mindre end tapet ned fra alle væge, samt nyt køkken inkl. gulv og nyt bad.

Man bliver en helt, helt opkørt skøjte over det her! Og kan stadig ikke finde ud af det. Er der ikke en eller anden klog person man kan spørge om den slags? En eller anden mystisk blanding af politisk udvalg, farmand og spåkone, der kan fortælle én, hvad man skal gøre? Og der kan afhjælpe al de her mavefornæmmelser?

“Ring til Camilla!”

Nu har vi skrevet til mæglerne for både det gennemrenoverede og lidt charmeløse hus og den gamle skrummel, at vi er interesserede. Vores store håb er, at den gamle skrummel kan fås til mindre end udbudsprisen. Den har jo for pokker ligget til salg siden oktober nu. Det er rigtig lang tid ift. alle andre hushandler vi er fulgt lidt med i. Til gengæld er sælgerne jo tilsyneladende lidt mere end ligeglade. Hvorfor ellers skulle vi vente mere end 3 uger på at vi måtte se på huset?

Men det ville nu hjælpe, at kunne finde ud af, om skrummlet virkelig koster 4 mio. Eller om de overhovedet gider at sælge til den pris. Det kan jo være, at de vil vente på et endnu højere bud, selvom man byder dem det, de efterspørger?!? Vi må have fat i ham mægleren, hvis ikke han svarer på emailen i løbet af i dag.

For hvis vi ikke kan få skrumlen, så må vi jo meget mere overveje det andet hus. Som jo nok bliver solgt rigtig, rigtig hurtig.

Vi har det bare som bager-pigerne i Normalerweize. “Ej, hvad gør vi?” “Hvad gør vi?” “Ej, hvad gør vi?” “Ring til Camilla!!!”. Men. Hvem er Camilla?

Skal man købe hus af en skattesnyder?

Google’de lige navnet på den ejendomsmægler, som har det gammle men charmerende skrummel til salg. Og hvad popper der op – søreme en hel temaside i Sydsvenskan, som omhandler en skatte-razzia hos mæglerne i Malmö. Det viser sig så, at 1 ud af 3 af dem ikke har betalt hverken skat eller moms på deres provisioner. I stor stil. Ift. “vores” mægler drejer det sig om over 200.000 SEK, som han ikke har angivet. Og sjovt nok angiver han, at det er pga. hans “svigtende helbred”, at det er sket?!?

Altså. Gider man købe hus af en skattesnyder? Snyder han også med andet? Bliver huset dårligere af det? Bliver mavefornemmelsen dårligere? Eller skal man trøste sig selv med tanken om, at det jo var 33% af alle mæglere, der gjorde det samme. Det er jo lidt ligesom at kigge rundt i villahaverne hvor vi bor nu en søndag eftermiddag og finde ud af, at sort arbejde sgu bare er noget man har.