Nu har vi skrevet til mæglerne for både det gennemrenoverede og lidt charmeløse hus og den gamle skrummel, at vi er interesserede. Vores store håb er, at den gamle skrummel kan fås til mindre end udbudsprisen. Den har jo for pokker ligget til salg siden oktober nu. Det er rigtig lang tid ift. alle andre hushandler vi er fulgt lidt med i. Til gengæld er sælgerne jo tilsyneladende lidt mere end ligeglade. Hvorfor ellers skulle vi vente mere end 3 uger på at vi måtte se på huset?
Men det ville nu hjælpe, at kunne finde ud af, om skrummlet virkelig koster 4 mio. Eller om de overhovedet gider at sælge til den pris. Det kan jo være, at de vil vente på et endnu højere bud, selvom man byder dem det, de efterspørger?!? Vi må have fat i ham mægleren, hvis ikke han svarer på emailen i løbet af i dag.
For hvis vi ikke kan få skrumlen, så må vi jo meget mere overveje det andet hus. Som jo nok bliver solgt rigtig, rigtig hurtig.
Vi har det bare som bager-pigerne i Normalerweize. “Ej, hvad gør vi?” “Hvad gør vi?” “Ej, hvad gør vi?” “Ring til Camilla!!!”. Men. Hvem er Camilla?
Hvad er Camillas nummer?