Boligprisernes rutsjebane

Lige for 15 minutter siden satte vi vores underskrifter på en dansk mægleraftale. Har vi det godt nu? Har vi det skidt nu? Det ved vi godt nok ikke. Vi hører jo nu blandt dem, der prøver at komme af med deres hus. Efter unægtelig at have tjent en del penge på bare at have boet der i nogle år. Det er bare for mærkeligt!
Og så får man det jo heller ikke lige mere rolig af at de to mæglere, som man til sidste snakkede aftalen igennem med, lå en hel kvartmillion fra hinanden hvad angår den pris, de mener er realistisk. Burde de her mennesker ikke bare VIDE den slags.
Ligesåmeget, som de da må vide, hvordan man sælger et hus. Men nej, den ene mener annoncering i landsdækkende aviser er den evig eneste vej frem. Mens den anden er fast overbevist, at det eneste rigtige er annoncering i lokalaviserne. Og vi står der og tror kun på nettet. Nå. Man føler sig godt nok ikke lige tryg. Alt lader til at være baseret på gætteri, personlige interesser og løgn. Vorherrebevares, hvad går vi nu ind til?
Alt imens aviserne næsten daglig bringer artikler om boligprisernes sikre optur. Nej, nedtur. Nej, stagnation. Nej, endnu værre nedtur. Nej, optur. Osv. Osv. Osv. Bare der er konstant panik enten blandt sælgerne eller køberne. Men helst begge.
Salæret er til gengæld ens næsten til sidste krone. Men hvad vil det nu sige?
Men. Nu skal vi altså have til-salg skilt op og fotograf samt byggesagkyndig ud. Og så skal vi vente på at der er nogen, som kan lide vores hus.