Den første reaktion af alle, man fortæller, at man skal flytte til Sverige er: “Ej, så skal i da have en fed bil!” Og det lyder jo allerede lidt mærkeligt, hørt med Heikes kvindelige, tyske og ikke-afgiftsbelastede øre. Når man er vant til ikke at skulle betale 180% afgift, går der bare lidt mindre selvsving i det, når man så skal til at have ny bil uden afgift i Sverige. Det er lidt mere behovene, man har i tankerne, end ordene “bare fordi vi kan”.
Men stadigvæk. Man finder sig trods alt midt i den lokale VW forhandlers udstilling og tager sig selv i at tænke “Nå, men Passaten er da nu også en meget fin bil”. Selvom man slet ikke har nogen gigantisk barnevogn, der skal læsses på, eller planer om at få 4 unger – eller en mellemstor vognmandsvirksomhed – sådan lige umiddelbart.
Kærestemanden drømmer dog stadigvæk om en cabriolet og det er svært at overbevise ham, at det først er når han bliver 45 og pandehåret begynder at tynde ud, at an skal have en mobil midlife-crisis. Efter flere weekender med besøg hos forskellige bilforhandlere må vi nemlig konstatere, at der er nogle modeller, som køres udelukkende af nogle helt bestemte typer mennesker. Således er cabrioleter desværre forbeholdt 25-årige ejendomsmægler-typer med blonderet hår og alt for mange besøg i solstudio – eller netop mænd midt i midlife-crisis, som rigtig skal vise frem, hvad potentielle unge duller kan forvente af rigdom, hvis nu det altså var de gad at vende sig rundt efter ham med de grå tindinger og den begyndende ølmave.









0 Svar til “Midlife-crisis på fire hjul”