Nybolig er en flok amatører.
Ja, det lyder næsten som en overskrift i Ekstrabladet, men vores behandling af Nybolig er osse snart til en artikel i Ekstrabladet. Vi har som bekendt fundet en køber. Vi er enige om pris, overtagelsestidspunkt osv. osv. Så for 4 uger siden mangler egentlig bare, at Nyboligs ‘kompetencecenter’ fremsender alle papirer til købers advokat. Ren formalitet og ligeud-ad-landevejen… Tror man.
Efter ca. to uger uden en lyd fra nogen tager undertegnede fat i dén medarbejder i det såkaldte ‘kompetencecenter’ – vi kunne kalde hende ‘Konny’ – som har overtaget sagsbehandlingen fra den vel ca. 22-årige mægler. Vi får at vide, at de sådan set lige mangler bagsiden af grundejerforeningens vedtægter, før sagen kan afsluttes helt. Da vi så undrende spørger, hvorfor i hede hule helv… hun ikke har ringet eller sendt en mail, virker det som om, at den tanker aldrig har strejfet hende!? Så vi faxer straks den manglende side til hende og aftaler, at den sender hun omgående videre til købers advokat, som så har tre dage til at godkende/gøre indsigelser.
Efter fem dage har vi fortsat ikke hørt noget. Undertegnede tager igen mobilen og ringer til ‘Konny’. Stor er overraskelsen, da vores kære Nyboligmedarbejder – jeg minder lige igen om, hvad Hanne Nørrisgaard har døbt denne afdeling i Nybolig, som ‘Konny’ arbejder i: ‘Kompetencecenter’ (var det her tv, ville vi lige lade billedet stå et øjeblik…) – ikke har fået en fax og derfor ikke har sendt noget videre til købers advokat. Og altså igen ikke har fundet på at ringe for lige at høre, hvor faxen dog er blevet af.
Nu HAR ‘Konny’ fået faxen fra os. Og hun siger selv, at hun HAR sendt den videre til købers advokat. Og det betyder, at vi senest mandag endeligt HAR solgt huset. Eller at køber på mandag endeligt HAR købt huset. Noget som alle parter jo burde være rigtig glade for. Men man ved jo aldrig. ‘Konny’ kan have screwed up igen… Mest af alt virker det næsten som om, at hun selv vil købe huset. I hvert fald gør hun alt menneskeligt muligt for, at køber ikke skal få huset lige nu…









0 Svar til “Afsløring…!”