Præhistorisk muselort mm.

Selv om der først er officiel nøgle-overlevering på onsdag, måtte vi allerede blive i huset efter at have læsset nogle ting af søndag middag. Denne tid benyttede vi så til at brække hele køkkenet ned. Som viste sig til at være ikke bare lidt ældre, men simpelthen på vej til det præhistoriske. Bag en af ovenskabene stod der i hvert fald årstallet 1974 skrevet med blyant på væggen. Og det vil jo sige, at køkkenet var 33 år gammelt.

Sådan lugtede og føltes den altså godt nok også. Af de adskillige dejlige ting, vi fandt bagom og under skabene var bl.a. fossil muselort (over emhætten) og en edderkoppepopulation på størrelse med Vestjyllands befolkning. Desuden kunne vi konstatere, at det vand, der står i afløbsrøret til en opvaskemaskine lugter af bræk. Helt enkelt af bræk. Og at man – når man lige har slukket for hele husets vand pga. afmontering af vandhanen – ikke lige kan vaske bræk-væsken af heller. Og det er jo svært, at holde sig for næsen, når det, der lugter bl.a. er ens egne hænder…

Og selvfølgelig var det også en lille overraskelse for sig selv, at finde ud af, at udsugningen til emhætten ikke – som vi i vores ungdommelige entusiasme havde antaget – lå lige over komfuret, men i stedet for 30 cm forskudt til venstre. Det betyder jo at vores lige bestilte emhætte ikke kommer til at passe overhovedet. Medmindre vi gider have udsugningen hængende ved siden af den fine beklædning, som den ellers skulle sidde i. Pis.

Men nu er køkkenet væk, fliserne banket ned, skuldermusklerne ruineret og alt bortset fra bordpladen båret ud i carporten. Efter vi har fået nøglerne på onsdag og etableret minimumskomfort (vi skal altså sove et sted) kan vi så fortsætte med at hive linoleumsgulvet op og se, hvilke fantastiske overraskelser, der gemmer sig under den. En mystisk “bunke” hen i det ene hjørne er da også allerede blevet sigtet. Gad vide, hvad den består af?

Sort arbejde

Der kan egentlig ikke siges ret meget godt om os danskeres moral. Den er næsten lige så dobbelt som amerikanernes har ry for at være. Prøv fx at gå en tur ned ad vores vej - eller en tilsvarende hyggelig villavej – på Amager en weekend i foråret. Fremmede håndværkerbiler holder i kø. Der bankes, saves og rumsteres i haverne; der er i den grad gang i den sorte økonomi.

Well, det med DK er jo for os snart et overstået kapitel. Vi er jo på vej hinsidans.

Vi overtager det nye hus om en god uges tid. Men inden vi kan flytte vores habengut, skal der lige males. Vi har for lang tid siden besluttet ikke at gøre det selv. Vi er dovne, og der skal prof’er til fadet. Derfor havde vi inviteret en skånsk maler, som vi havde fået anbefalet. Han kom, så, vurderede og gik igen. Ville lige tygge på det og ringe tilbage med en pris. Ok, fair nok.

Tre uger senere ringer han. “Jeg skal have 65.000 SEK for opgaven, men de skal altså falde kontant.” Aha, det med moms var ikke lige hans stil. Vi spiller naive og spørger, om ikke bare vi kan betale momsen? “Så er jeg ikke interesseret”, kom det prompte.

Han fik så besked på, at det var ‘our way or the highway’, så vi stod pludselig igen uden maler. Og uret tikkede jo med en overtagelse, der nærmede sig. Eniro i Sverige viste sig at være løsningen (hvem skulle egentlig havde gættet det?). Her har man nemlig en fantastisk lille service, hvor man på hjemmesiden kan slå en faggruppe op og sortere på antal anmeldelser/stjerner fra kunderne. Glimrende. Vi fandt det malerfirma med flest stjerner/gode anmeldelser i Malmö. Fik hurtigt en aftale i stand, og i dag fik vi så prisen: 49.000 SEK inkl. moms. Hvem fanden vil så have lavet sort arbejde?? Vi gør det hvidt – og sparer 16k. Super.

PS. Inden undertegnede bliver alt for hellig, og du, kære læseren, tænker, sikke et frelst røvhul, kan jeg afsløre, at jeg en gang fik slamsuget sort. Godt nok ved et uheld, men alligevel. Og så tror jeg osse, at jeg har kødt ret mange sorte pizzaer her i CPH efterhånden. Og det generer mig egentlig ikke, hvis de er med rigtig ost og en god italiensk pølse. Hvem sagde dobeltmoral?

Land unter! Eller: Vores helt egen Roskilde.

Vi har lige haft en sort dag. Eller nej, det kunne alt sammen have været værre. Så mørkegrå da. Men stadigvæk bare så dårlig, at man har lyst til at hoppe ned i det 1,5 meter dybe hul, man nu har i sin have og rulle rundt skrigende. Hul? Blev der sagt hul? I haven?
Ja. Netop. Det hele begyndte egentlig med, at Heike kiggede ud af vinduet på bilen, som stod i carporten og sagde: “Erik, tror du, vi har glemt lyset? Det ser lidt mærkeligt ud.” Hvorefter Erik gik ud og tjekkede. Lyset var slukket, men så kom han ind igen meget bleg i hovedet og bad Heike om at komme med ud.
Hvorefter vi begge to stod og kunne beundre en mindre foss komme op af beton-belægningen lige uden for vores badeværelsesvindue. Og vi stod og måbede. Og måbede. Indtil Heike sagde: “Gider du ikke godt lukke for hovedhanen?”.
Så Erik kravlede ind i buskadset og slukkede – og fossen holdt op med at fosse. Men. Så stod vi jo ligesom uden vand. Helt spontant og på vej i bad, på vej til a koge spaghetti, på vej til at vaske tøj. Senere nok osse en tur på toilettet. Det er virkelig overraskende, hvor mange ting man ikke kan gøre, når ens stikleding er røget…
Heldigvis er vi forsikrede for den slags og kunne i dag ringe til forsikringen, som bare bad os om at finde en håndværker og komme i gang. Hvilket så førte til flere timer med Bobcat-drøn og det nuværende 1,5 meter dybe, slamfyldte hul. Og bunker af mudder. Og mere mudder. Man kunne nok hævde, at vi på en måde har fået vores helt egen private Roskilde installeret i haven. Hvis bare vi smed nogle gummistøvler og et kvart telt på bunkerne, ville det hele kun mangle dårlige Red Hot Chili Peppers for at opnå den helt rigtige stemning.
Men.
Ikke nok med det.
Samme aften – altså i går – som vores rørbrud, fik vi også en email fra damorna i vores nye hus, som berettede om endnu en omgang overskudsvand. Den her gang i kælderen. 40 cm højt stod det tilsyneladende dernede i sidste uge, hvor det jo rekord-regnede i Skåne. Hvilket så tilsyneladende også har ruineret vores varmvandsberedere, som – hvordan kunne det også være anderledes – står på gulvet i vores kommende kælder. Så også en forsikringssag derovre. Tilsyneladende er det bare ikke så nemt at opdrive en elektriker i ferieramte Skåne. Så vi må håbe meget på, at skaden kan fikses inden vi overtager om knap 21 dage.
Er det bedre med kun koldt vand end med ingen vand overhovedet? Tjæææææh.
PS: Herfra en varm anbefaling af VVS-firmaet Tonny Jensen i Kastrup. Vi har brugt ham før til at få fjernvarme og nye radiatorer. Men med hurtig-udrykningen i dag er han endegyldigt blevet vores yndlingshåndværker. Og vi har efterhånden prøvet nogle stykker her på øen – med skiftende held.

*Argh* Får det da aldrig en ende med Nybolig?

Nu vi er i gang med behov for CRM – eller tidligere har været det, i hvert fald – så kunne undertegnedes yndlingsaversion i den senere tid, Nybolig, også godt trænge til lidt hjælp på den front.

Efter talrige dårlige oplevelser, ophidsede konversationer pr. mobil, face-to-face og email med Konny, Marianne, og hvad de ellers hedder alle sammen, ser det dog ud til, at vi er nået i mål! I hvert fald bærer Post og Telegrafvæsnet lige nu rundt på et stk. frankeret svarkuvert med underskrevet skøde på vores snart forhenværende hus. Der skal lyde et stort tillykke til de kommende ejere. Det er et fedt hus, skøn have, god beliggenhed osv. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at sige undskyld for at vi i vores stupiditet i sin tid fravalgte hæderkronede mæglerkæder som EDC, Danbolig, Robin Hus osv. for i stedet at satse pengene på Nybolig. Undskyld. Vi er klar over, at Nybolig bestemt ikke har gjort det let for jer, og at ventetiden og uvisheden blev unødvendig lang…

Hvis det er nogen trøst, så er vi også godt og grundigt trætte af deres inkompetence i kompetencecentret(!?),langsomme og ustabile papirgange, dårlige undskyldninger, analfabetisme og _________. <- Skriv selv videre her.

Havde man et mørkere sind end undertegnede. Så kunne man jo nu håbe, at nedgangen i boligmarkedet fører til én at to ting: At Nybolig vågner op og begynder at ansætte folk, der kan deres shit, så de kan give det vigende antal kunder gode oplevelser. Eller at af konjunkturerne og markedet tvinges til at afskedige nogle mennesker, som så må finde på noget andet at rykke i, nu hvor vi ved, at kundeservice ikke lige er deres spidskompetencer. Arbejder du som nedskæringskonsulent i Nybolig, så har vi et par sikre navne til din første prikkerunde…

Men nu er vi jo helt anderledes optimistiske mennesker. Så god vind fremover til Nybolig. Det kan kun gå fremad. Og man skal jo lære at kravle, før man kan gå.