Land unter! Eller: Vores helt egen Roskilde.

Vi har lige haft en sort dag. Eller nej, det kunne alt sammen have været værre. Så mørkegrå da. Men stadigvæk bare så dårlig, at man har lyst til at hoppe ned i det 1,5 meter dybe hul, man nu har i sin have og rulle rundt skrigende. Hul? Blev der sagt hul? I haven?
Ja. Netop. Det hele begyndte egentlig med, at Heike kiggede ud af vinduet på bilen, som stod i carporten og sagde: “Erik, tror du, vi har glemt lyset? Det ser lidt mærkeligt ud.” Hvorefter Erik gik ud og tjekkede. Lyset var slukket, men så kom han ind igen meget bleg i hovedet og bad Heike om at komme med ud.
Hvorefter vi begge to stod og kunne beundre en mindre foss komme op af beton-belægningen lige uden for vores badeværelsesvindue. Og vi stod og måbede. Og måbede. Indtil Heike sagde: “Gider du ikke godt lukke for hovedhanen?”.
Så Erik kravlede ind i buskadset og slukkede – og fossen holdt op med at fosse. Men. Så stod vi jo ligesom uden vand. Helt spontant og på vej i bad, på vej til a koge spaghetti, på vej til at vaske tøj. Senere nok osse en tur på toilettet. Det er virkelig overraskende, hvor mange ting man ikke kan gøre, når ens stikleding er røget…
Heldigvis er vi forsikrede for den slags og kunne i dag ringe til forsikringen, som bare bad os om at finde en håndværker og komme i gang. Hvilket så førte til flere timer med Bobcat-drøn og det nuværende 1,5 meter dybe, slamfyldte hul. Og bunker af mudder. Og mere mudder. Man kunne nok hævde, at vi på en måde har fået vores helt egen private Roskilde installeret i haven. Hvis bare vi smed nogle gummistøvler og et kvart telt på bunkerne, ville det hele kun mangle dårlige Red Hot Chili Peppers for at opnå den helt rigtige stemning.
Men.
Ikke nok med det.
Samme aften – altså i går – som vores rørbrud, fik vi også en email fra damorna i vores nye hus, som berettede om endnu en omgang overskudsvand. Den her gang i kælderen. 40 cm højt stod det tilsyneladende dernede i sidste uge, hvor det jo rekord-regnede i Skåne. Hvilket så tilsyneladende også har ruineret vores varmvandsberedere, som – hvordan kunne det også være anderledes – står på gulvet i vores kommende kælder. Så også en forsikringssag derovre. Tilsyneladende er det bare ikke så nemt at opdrive en elektriker i ferieramte Skåne. Så vi må håbe meget på, at skaden kan fikses inden vi overtager om knap 21 dage.
Er det bedre med kun koldt vand end med ingen vand overhovedet? Tjæææææh.
PS: Herfra en varm anbefaling af VVS-firmaet Tonny Jensen i Kastrup. Vi har brugt ham før til at få fjernvarme og nye radiatorer. Men med hurtig-udrykningen i dag er han endegyldigt blevet vores yndlingshåndværker. Og vi har efterhånden prøvet nogle stykker her på øen – med skiftende held.