Efter mødet i banken gik vi så energisk i gang med at destruere vores køkken noget mere. På nuværende tidspunkt har vi så ingen gulv længere, alle møbler er væk, alle fliser er væk, og dørkarmen ind til soveværelset er også kommet ned (sammen med en hel del puts).
En af de ubehagelige opdagelser var desværre, at fliselim på spånplade holder nogenlunde lige så godt som super-duper astro-lim på austronaut-fingre (eller noget). I hvert fald er det tæt på umuligt at banke fliselimen ned fra væggene. Og hvis man får den banket ned, så kommer halvdelen af spånpladen desværre straks med ned. Hvilket jo så gør det umuligt at spakle ud, så man senere hen gider at kigge på det. I hvert fald umuligt for os.
Og det gjorde jo så, at vi kom ind på en diskussion om bakse-løsninger. Er det f.eks. en bakse løsning, når man bare sætter nogle edelstål plader hen over fliselimen (som man i øvrigt alligevel ville have haft på den ene af de to vægge)? Er det bakset, hvis man ikke gider at gøre noget ved gulv-”bunken”, når nu den alligevel kommer til at ligge under et køkkenskab bag en sokkelliste? Kort sagt, er det baks, når man ikke kan tage alle møbler ud af rummet og stadig kun se glatte fine vægge og gulv?
Altså. Der må være en grænse for hvor langt man gider at gå. Det er jo en fin indikator, at de håndvækere, der tydeligvis havde lagt det gulv, vi lige har revet ud, ikke gad gøre noget ved gulv-”bunken” – så skal vi vel heller ikke.
Køkkenet ser jo slem nok ud, som det er. Vi må heller komme i gang med at lægge gulv, så vi kan få en successoplevelse.
0 Svar til “Det bliver værre før det bliver bedre”