Sveriges mange glæder – og irritationer

Vi har berettet meget om alle glæderne ved Sverige og svensken. Pladsen, frisindet, den friske luft. Tænk, et helt land uden Anders, Pia, Bertel, Jesper, Søren og hvad de ellers hedder alle sammen. Men der er naturligvis også irritationer – små godt nok, men alligevel irritationer.

Vi kender problematikken med CPR-nummeret. Hvad kan man, hvis man ikke har det famøse nummer? Ikke ret meget. Og så er der jo det med bilerne. Vi solgte som bekendt Audi’en for at hive lidt penge ud af den. Den ville jo være værdiløs i Sverige, så heller skyde den af her og bestille en ny bil ‘over there’. En hver ung mand på Amager vil sælge sin mor for at få fingre i en sølvmetallic A3, så det gik glat.

Men nu melder problemerne sig i midlertid. Vi har jo ikke fået den nye bil endnu (ikke flyttet endnu=har ikke noget CPR-nummer=kan ikke få bil forsikret=kan ikke få bil). Sverige er et stort land, hvor alt er større. Og når man sætter hus i stand, også selvom man lader fagfolk om det væsentligste, så skal der køres i byggemarked. Glem her alt om Silvan og Jem&Fix. Tænk i Bauhaus i Glostrup – og gang det så med 2-3 stykker, så ved du, hvor stort et byggemarked i Skåne er. Vores favorit pt. hedder Hornbach – og det er en fænomenal butik (skal du fx have ny slagboremaskine, så er der en stor støbt betonblok, du lige kan prøve modellerne af i, inden du bestemmer dig).

Men ingen Audi efterlader os med en Smart til hjemtransport. Og med alle de muligheder, denne butik tilbyder akademikeren med en gør-det-selv-djævel i maven, er den bil simpelthen ikke stor nok. Undertegnede ender altid på den overdimensionerede p-plads med fuksvans i hånden savende i nye paneler eller lister, så de kan være i bilen – og sættes sammen igen, når de når slutdestinationen, pt. køkkenet. Jeg glæder mig allerede til at køre en ny dørkarm hjem, der er 2,6 m. lang, mens de gode mennesker hos Mercedes insisterer på, at en Smarts ca. 2 m. førerkabine er mere end nok.

Vi elsker Kumlins måleri

Efter nu to uger med en mand fra Kumlins måleri gående i vores nye hus, vil vi bare lige sige, at vi gerne vil reklamere lidt for firmaet. Det lader til, at vi – efter Tonny Jensen VVS på Amager, som gentagne gange har reddet os fra oversvømmelser og rørbrud – endnu en gang har fundet vores drømmehåndværker. Man kommer til tiden, man giver hvide tilbud, man laver et super stykke arbejde. Og alt kører bare på skinner. Derfor herfra endnu en gang held og lykke til vores anden maler ven, som ikke en gang gad give os et hvidt tilbud – og som oven i købet var 16.000 SEK dyrere end Kumlins. Tillykke med din business model!

Her er lige en før-/efter-sammenligning fra stuen. Vi er helt solgte.

Køkkenkvaler

Efter en forlænget weekend, hvor vi havde taget mandag og tirsdag fri, er køkkenet så efterhånden kommet op og stå. Vi mangler stadig at tage folien af nogle dele – fordi nej, vores køkken skal ikke være neon-lyseblåt – og vi venter også stadig på bordpladen og vasken. Men ellers…

Ellers mangler vi en ovn, fordi Ikea har besluttet sig, at der er kommet ny katalog, og at den ovn, vi havde bestilt, nu alligevel ikke findes længere. Så ind på tretti.se og bestille en anden. Troede vi. Men det kan man selvfølgelig ikke, når man ikke har svensk personnummer endnu. Ingen aner hvorfor. Ingen forstår det. Men udlændinge må åbenbart ikke bestille hårde hvidevarer til deres sommerhus. Hvor besværligt kan det være? Meget besværligt.

Og så er der jo også stadig en emhætte (svensk: fläkt), som vi nu igen venter på. Fordi manden i Ikea havde korrekt noteret det, der stod på vores bestillingsliste – nemlig at den skulle være hvid. Ligesom resten af køkkenet. Men så blev bestillingen jo videregivet til en dame, som så skulle taste den ind i systemet. Og hun bestluttede jo så i sin uendelige tanketunghed, at emhætten til det helt hvide køkken da helt sikkert skulle være…. antracitfarvet. Jada. Sort. Det er da helt oplagt, at det nok var det vi ville have. Så helt frem med sæderne i mikro-bilen, ind med fläkten og tilbage til Ikea. Hvor det så viser sig, at der er en uges leveringstid på det, vi egentlig ville har haft. Nå.

Vi må kontemplere en dejlig solnedgang for at falde lidt til ro igen.