Vi har berettet meget om alle glæderne ved Sverige og svensken. Pladsen, frisindet, den friske luft. Tænk, et helt land uden Anders, Pia, Bertel, Jesper, Søren og hvad de ellers hedder alle sammen. Men der er naturligvis også irritationer – små godt nok, men alligevel irritationer.
Vi kender problematikken med CPR-nummeret. Hvad kan man, hvis man ikke har det famøse nummer? Ikke ret meget. Og så er der jo det med bilerne. Vi solgte som bekendt Audi’en for at hive lidt penge ud af den. Den ville jo være værdiløs i Sverige, så heller skyde den af her og bestille en ny bil ‘over there’. En hver ung mand på Amager vil sælge sin mor for at få fingre i en sølvmetallic A3, så det gik glat.
Men nu melder problemerne sig i midlertid. Vi har jo ikke fået den nye bil endnu (ikke flyttet endnu=har ikke noget CPR-nummer=kan ikke få bil forsikret=kan ikke få bil). Sverige er et stort land, hvor alt er større. Og når man sætter hus i stand, også selvom man lader fagfolk om det væsentligste, så skal der køres i byggemarked. Glem her alt om Silvan og Jem&Fix. Tænk i Bauhaus i Glostrup – og gang det så med 2-3 stykker, så ved du, hvor stort et byggemarked i Skåne er. Vores favorit pt. hedder Hornbach – og det er en fænomenal butik (skal du fx have ny slagboremaskine, så er der en stor støbt betonblok, du lige kan prøve modellerne af i, inden du bestemmer dig).
Men ingen Audi efterlader os med en Smart til hjemtransport. Og med alle de muligheder, denne butik tilbyder akademikeren med en gør-det-selv-djævel i maven, er den bil simpelthen ikke stor nok. Undertegnede ender altid på den overdimensionerede p-plads med fuksvans i hånden savende i nye paneler eller lister, så de kan være i bilen – og sættes sammen igen, når de når slutdestinationen, pt. køkkenet. Jeg glæder mig allerede til at køre en ny dørkarm hjem, der er 2,6 m. lang, mens de gode mennesker hos Mercedes insisterer på, at en Smarts ca. 2 m. førerkabine er mere end nok.
0 Svar til “Sveriges mange glæder – og irritationer”