Så kom de endelig – vores svenske personnumre og vores folkevogn. Og dermed kunne vi også endelig møde op og hente 4,5 meter koncentreret køreglæde hos bilforhandleren i Malmö. Det var godt nok ikke lige førsteturs-venlig vejr, vi havde på dagen (det stod ned i stænger), men så kunne vi jo også med det samme konstatere, at bilens ventilation var om længder bedre end det, der plager os i vores lille Smart.
Weekenden efter afhentningen var så reserveret for nöje – for første gang i cirka to måneder. Lørdag tog vi så ind til Malmö stan og gik på usædvanlig successfuld shopping-tur (Heike fik hele tre par bukser – og var faktisk gået i byen for at købe netop bukser). Og søndag turede vi Skåne på kryds og tværs og fandt ud af, at der ligger et fantastisk antal store herregårde rundt omkring, som vi nok allesammen skal se en gang, når vi får tid. Af steder, der fremkaldte høje “Hold da kæft”-råb i den nye bil, kan nævnes: Marsvinsholm, Trollenäs og Trolleholm.
Til gengæld var vi så til registreringssyn med Smarten i tirsdags og måtte konstatere, at tre opringninger til det danske skattevæsen og motorkontoret stadig ikke sikrer en mod evt. tab af registreringsafgift pga. papir-bøvl. Bilen gik sådan set helt fin igennem synet, men så beholdt den svenske synsmand jo vores originale registreringsattest fra Danmark. Hvilket vi skal indlevere, når vi vil have vores bil afregistreret og vores registreringsafgift tilbage. Så lige nu står vi kun med en kopi af attesten, mens originalen er på vej til det svenske Vägverk – og vi ved ikke, om den danske side gider at udlvere vores penge tilbage, når vi ikke kan forelægge originalen. Det er helt ufatteligt. Hvorfor siger man ikke bare, at man ikke vil have, at folk tager deres bil med, når de flytter til/fra et andet land. Så var det da i det mindste det. Men i stedet for stiller begge sider muntert krav til os, der bare vil beholde vores bil, og forklarer på ingen måde, hvordan de mener, at man kan opfylde alle krav på samme tid (medmindre man altså helst kører bilen over grænsen afmeldt og på en anhænger). For slet ikke at tale om åbningstider hos alle involverede, der gør, at man næsten ikke kan passe sit 9-5 job ved siden af hele molevitten.
