Denne weekend med fantastisk september-vejr blev tilbragt med megen kørsel op og ned ad små gader både i Lund og Malmö for at komme lidt videre med husets manglende dele. Man bliver næsten rundtosset, af hvad der nu skal ske først: Brændeovn, varmepumpe, et tæppe eller to, et arbejdsbord etc. Hvorefter man finder nogle butikker, der forhandler et eller flere af samme og høvler af sted.
…Og finder sig 45 minutter senere på lige nøjagtig den plet i Lund, hvor man først kørte ind i byen. Fordi man i Lund ALDRIG må svinge til venstre. Der køres rundt om byen i højresving efter højresving, mens venstre side er verboten. Lidt skidt, når nu man kan se, at man på den måde er kørt forbi lige netop den butik, man gerne vil have besøgt for 30 minutter siden, 5 gange og i mindre end 100 meters afstand. Hvilket så fører til, at man frustreret smider bilen i den næste bedste parkeringskælder og selvfølgelig ender med at købe en vidunderlig genbrugsstol i butikken, som så skal slæbes på hovedet på tværs af Lunds midtby. Ikke, at der er noget galt med stolen. Den er blevet rigtig pæn efter en lille udskiftning af super-mørt sædestof.
Også i den anden del af ovenetagen – rundt omkring TV-monstret – blev der etableret lidt pynt. Hjemmelavet space invaders klistermærke kunst.
Fredag aften var dog noget mindre successfyldt. Vi havde slæbt vores stakkels veninde Christina, som var mega-forkølet ned i vores bank, for at søge om det næsten mytiske svenske ID-kort. Normalt skal man efter fornyelig indførte regler være i nær familie med en svensker, der bevidner, at man er en selv. Men Nordea svarede på spørgsmålet, om det også var sådan hos dem, at det bare var nok med en “almindelig” svensker. Så ind i bilen med personnummerbevis, pas, bankkort, sygesikringsbevis og svensk veninde. For så at vide, at beskeden var forkert. Man skal være mor/bror etc. til svenskeren, ellers nix ID-kort. Eller: Udlændinge, glem det med ID-kortet. For selv om jeg skaffer min mor herop, så er hun jo stadig tysker og kan dermed ikke være min vidne. Måske, hvis jeg nu fik et barn i sverige, som jo så blev svensker. Så skulle jeg bare vente til barnet blev 18, og så kunne jeg nok gå ned i banken igen og få kortet.
Og ikke nok med det… Man kan godt bytte sit EU kørekort til et svensk, som så gælder som legitimation på samme måde som en svensk mor ville gøre. MEN: For at bytte kortet, skal det originale kørekort sendes ind. Og sagsbehandlingstiden er fra 2 uger og opefter. Betaler myndigheden så mine taxaregninger i mellemtiden, eller hur?
Grotesk. Grotesk. Grotesk.
Vi bruger altså nu videre vores EU kørekort, hver gang vi skal vise legitimation (som i øvrigt er hver gang man bruger sit kreditkort i Sverige – altså HVER gang man betaler noget i en butik). Og så glor vi uforstående på ekspedienterne, som aldrig har set sådan en underlig pink lap før. Det er jo ikke vores skyld, vi ikke kan få noget andet at vise.
Hvor er det fantastiskt at vi nu er tre i den uformelle gruppe “civilkurage i det svenske identifikationssystem”. :D
Som hjemvendt svensk statsborger er jeg gang på gang blevet irriteret over, at hverken mit danske EU.kørekort eller svenske pas accepteres som gyldigt ID. (pas er nemlig kun gyldige for turister – svenske statsborgere er åbenbart ikke rigtig lige så troværdige i den sammenhæng…)
Nu efter to år, har jeg fortsat ikke anskaffet mig et ID-kort, men vælger at tage diskussionen hver gang; for det er bare ikke rimeligt at de identifikationspapirer der er gyldige i hele EU – og for turister i Sverige – Ikke er gyldige for fastboende (og svenske statsborgere) bare fordi bank og post vil tjene penge på deres egne ID-kort!
Og det går at klare sig uden ID-kortet, så hold fast i jeres ret og udvis cicilkurage :D
Vi lover at holde fast. Indtil nu har problemerne jo været til at overse. :-)
Hej Heike,
Stødte ved en tilfældighed på din profil på K-forum. Hvis du skal have et gyldigt ID, skal du konvertere dit kørekørt til et svensk kørekort, det har jeg gjort! Og det var rimeligt let!
hilsen
Trine
Hej Trine,
Håber, du har det godt .-)
Vi har også overvejet det med kørekortet, men så vidt vi kan se, skal man da indsende sit originale kørekort og så vente på at sagsbehandlingstiden er forbi (ca. 14 dage). P.t. (og vi har jo som sagt ikke haft de store problemer med at vise vores hhv. svenske og tyske kørekort i stedet for ID-kortet) synes vi, det er for lang tid at være uden kørekort.
Hilsner,
Heike