Ja, det er en trick-overskrift, der skal få dig, kære læser, til at læse videre…
Fredag. Hård dag på kontoret med mange busy journalister, der rykker i mig lige inden deres deadline og min weekend. Kigger på uret, kan lige nå toget hjem fra Ørestad st. Men ak, www.bane.dk melder om 14 min. forsinkelse. Ok. Så kan man jo tage det roligt. Når stationen, god tid – og intet sker i de næste 45 min. Det vil sige, jo, jeg og mine medpassagerer er vidner til flere gennemkørende tog og højtalerudkald om, at alle skærme er ude af drift, så man skal bruge højtalerudkaldene til at orientere sig. Men nærmere Øresund kommer vi ikke.
Så er det man tænker. Hvorfor er der ikke en venlig sjæl hos Bane Danmark, der lige bruger 2 min. på at sige, at der – igen i dag – er koks i togdriften, og at næste tog kommer kl. xx.xx. Eller en DSB-mand, der får ordre på at forlade sin kaffestue og svinger ned forbi perronen og fortælle de stakkels pendlere, der betaler 1.400 om måneden for fornøjelsen, at den er helt gal.
Og er der ikke noget med, at side 1 i Lærebog for togoperatører siger, at en sur forsinket kunde, er ham, der IKKE VED hvad der sker, mens en mindre sur forsinket kunde, er ham der VED, hvad der sker. Side 2 handler som om at få så mange af den sidste gruppe som muligt, når nu driften ikke kan forbedres af hverken DSB eller Bane Danmark.
Men ak. Resultatet af den slags oplevelser er jo, at vi i morgen er én togpendler mindre på Ørestad st. men derimod én bilpendler mere på vejen. Og det bliver så ved, indtil Øresundsbron ligner Motorring 3.
Moralen er: Man skal ikke være Bjørn Lomborg for at regne ud, at det samfundsøkonomisk var en dårlig forretning, at Bane Danmarks ansatte den dag ikke gad trykke på knappen og fortælle os andre, hvad der var galt og give et hint om, hvornår vi måske kunne komme hjem…
0 Svar til “Tog til tiden”