Vi har altid godt kunnet lide at gå ture. Enten på en strand eller i en skov. Kongelunden eller Hareskoven var på det seneste de fortrukne steder. Men ack. Man var jo desværre altid omgivet af næsten lige så mange andre Københavnere som træer. Og svampe var stort set uopdrivelige, fordi horder af andre trampedyr i forvejen var trampet hen over alt.
Og nu Sverige. Her har man jo som bekendt lidt flere træer end i Danmark. Man har også en anden befolkningstæthed. Men trods alt. Vi var rimelig måbende, da vi ved en aftensgåtur i brilliant vejr i Bokskogen ikke mødte et øje. Eller jo, helt til sidst, da vi var på vej tilbage til parkeringspladsen var der: 2 stk. piger på gåtur, 2 stk. joggere (prustende) og 1 stk. overophidset lille hund med ejere. Men som sagt. Det kom først efter 30 minutters total ensomhed. 4 km fra vores hus.
Hvor fedt kan det blive??? Riiimelig fedt .-))
0 Svar til “Mutterseelenallein”