Så sidder man her i “rum 1″ på new media days 07. Rum 1, der faktisk ved nærmere eftersyn ligner nogle sorte gardiner i en stor betonbunker, langt ud den udørk af en byggeplads, der er Tuborg Havn. Her i Rum 1 kan man så høre alle de konference-deltagere, der står udenfor og har valgt ikke at høre om hvorfor vi er ved at destruere hele verdens kultur med al vores blogs etc. Samtidigt med oplægsholderen. Multimedie, indeed. Og mens man som en af lytterne godt kunne have lyst til at gemme sig i mørket af det store auditorie, så er ikke en gang det en mulighed – for vi sidder på tribunen oplyst af ikke 1, ikke 2, nej, hele 3 projektorlys. Måske en underfundig måde at understrege, at det nu er os – publikummet, deltagerne, the audience – der er i centrum?
Det hjælper så heller ikke, at oplægsholderen er
- bloggoskeptisk
- har haft en epifani
- bliver ved med at snakke om believers og disbelievers (er vi havnet i kirkeministeriet?)
- kan helt vildt mange svære ord som “filibustering”
- nu er begyndt med at læse op af en bog (som han helt tilfældigvis er forfatter til)
Hvor old media kan man tillade sig at være i dagens anledning…?
Nå, men man kan vel heller ikke forvente, at alle oplægsholdere gider at levere et oplæg, når nu de har skrevet det hele ned en gang for alle.
