Efter vi nu er kommet retur fra udflugten til de nye medier, må vi konstatere, at vores flytning til de landtlige omgivelser i mindst én forstand har leveret noget nyt på hjemmefronten: Vi har medbeboere. Små søde gnavende potedyr, der synes, at vores skunk er stedet, nu hvor det bliver lidt koldt udenfor. Ikke, at der er noget mad deroppe. Ikke, at de forstyrrer os særlig meget deroppe – for vi bor jo netop ikke ude i skunken. Men dog. Vi gruer jo for den dag, hvor de opdager, at vi har noget, der hedder et køkken, som er propfyldt med alskens lækre ting. Så det blev desværre til musefælder og hidtil et offer. Søde er de jo egentlige. Men den slags romantiserende snak er jo bare at forvente fra en tidligere og serie-multipel hamster-ejer… Putzi, Krümel og hvad de ikke hed allesammen.
