Nu, hvor vejret virkelig ikke længere er til udendørs aktiviteter og temperaturen selv i drivhuset er faldet til under 10 grader, har vi opdaget det spændende i at slæbe rundt på møbler. Altså vores egne. Som egentlig var rykket på plads. Men den forkerte. Plads altså. For når en stue ser “helt skæv” ud, så skal der laves om. Og der slæbes ca. alle ting (plus lidt) fra den ene ende til den anden og fra den anden ende til den ene. For så at ende med noget, der ser meget meget bedre ud, men hvor den væg, der oprindelig var bestemt brændeovnen (som stadig ikke er bestilt – den modell, vi efter 3 måneders ubeslutsomhed endelig var blevet enige om, laves tilsyneladende ikke længere af producenten… prik… prik… prik… sagaen forsætter)… altså, hvor den store hvide brændeovns-egnede væg nu bliver optaget af et kæmpemæssigt gammelt skolekort over norden. Lidt skidt næsten, at det ser så godt ud. For vi har simpelthen ikke andre vægge i huset, der kan tåle et kort på 2 x 2,5 meter
Ellers synes vi dog, at vi endelig har fået lidt mere ro og hygge ind i sofahjørnet. Bøgerne pynter nu under trappen med sækkestolen direkte ved siden af.Men for lige at vende tilbage til det gigantiske kort på væggen. Det er ikke det eneste, som Heike med stor glæde har slæbt hjem fra diverse ragelsesbutikker i det syd-vest skånske (kortet kostede i øvrigt den nette sum af 16 danske kroner). Der er også denne her fine gamle rejsekuffert, komplet med klistermærker fra Malmö C på, som nu pynter bag lænestolen. Perfekt! Man føler sig helt indretningsprogramsagtigt. Til ingen penge.
Også i soveværelset er der kommet nye indkøb i under-20 svenske kroner klassen til. Såsom et helt hær af små gyldne juble-buddhaer og en yderst fin malet trætallerken. Var der nogen, der mumlede “Kitsch”… nej? Tænkte det nok .-)
Og endelig er der jo køkkenet. Hvor Heike har været rigtig rigtig artig, og ikke har købt nogen som helst kopper det seneste halve år. For det har vi en aftale om herhjemme: Der bliver ikke købt flere kopper. Medmindre nogle ryger ud. Og det gør der ikke. For den grimme Canada-kop er allerede røget ud. Til gengæld er det meget tilladt at komme hjem med søde halvtredser krydderiburke. For en burk er en bøtte på svensk, og det er fint.
Men også julestemningen er efterhånden ved at brede sig. For der er pakkekalender (fra Tiger) med fyld (fra Netto) – som lyder sørgeligt, men ikke er det.
Og så er det jo ikke kun Sverige, der kan levere fine prylar til hjemmet. Yetien herunder er købt på fantastiske Etsy.com, som kun kan anbefales til alle, der ikke synes, at strikkepinde er noget pinligt at eje. Han siger i øvrigt “Rrraaaaaaoooaaarrr”, når han ser sådan ud i hovedet.
Og lige inden vi nu igen tilfreds falder i vores Svenske dyner, er her to billeder af solen. En nedgang set fra vores 1. sal til venstre og en opgang ved Langebro til højere. God nat.
0 Svar til “Vi lærer et nyt svensk ord: Prylar (prüühlar)”