Kuriosa

I anledning af det gode vejr og den tiltagende kedsommelighed mellem jul og nytår, kørte vi i dag en lille tur til hyggelige Åhus, som ligger på den anden side af Skåne (altså østpå) og er Absolut Vodkas hjemmeby (fabrikken – som ligner en gigantisk damptrykskoger af edelstål – ligger dog ca. 10 km udenfor byen på en pløjemark).

På turen hen ad de (mere eller mindre asfalterede, men det tager vi efterhånden i stiv arm) småveje stødte vi på så mange mærkværdige fenomener, at vi igen kom til at overgive os til vores liste-mani og nu kan opvarte med:

Top 3 over de konstigste ting, man ser på en nytårsaftenskøretur igennem det skånske:

1. Tyre, fritgående. Med snude ca. 15 cm fra siderude i bilen. I “militært övningsområde”. Skyder de mon på vores firebenede venner?
2. Mennesker, i 100 mand stor tæt forsamling. I tankstation i lilleby udenfor Hörby. Forsamlingsgrund ukendt. Kanske ulovlig fyrværkeriudsalg?
3. Kæmpe kinesisk udseende tempel, midt i Skånsk skov. Viser sig at være et center for Qigong.

Pga. den svenske naturens skønhed er vi dog parate til at se stort på den slags ansigtsudtryk-fremkaldende oplevelser og siger bare aaaaahhhhh, hvor ER her dejligt….

Konversationsspillet

Under sofasamtalen her mellem jul og nytår kom der udover nytårsforsættene (som altså er hemlige) også diverse top-tre lister op. Én af dem, skal her lige dokumenteres.

Top tre fordele ved at bo i Sverige:

1. Meget bedre plads (plats)
2. Mange spændende ting og sager at opdage (grejer)
3. Det at føle sig fuldstændig fritaget for at deltage i eller interessere sig for den dagsaktuelle politiske debat (såsom om København skal under regeringsadministration, så venstre endelige kan få fat i de skide A-vælgere)

Med andre ord: Sverige = Danmark + plads + ting – politik

Godt nytår!

Erik og Heike fryser

Den 20. december pakkede vi så vores samlede julegaver i en kæmpe pose og kørte 10 timer sydpå. Og allerede på vejen kunne vi fornemme, at noget var ved at gå galt. Der var is på alle træer allerede lige bag Hildesheim. Og da vi faldt ud af bilen til et lille mellemstop i Göttingen, råbte Erik chokeret: “DET er jeg ikke klar til”. Han mente kulden. Som bilens termometer målte til -2. Hold kæft, hvor man får kolde fødder! Og da vi endelig nåede frem til Erlangen, var temperaturen endda faldet til -4,5.

Så vi kunne ikke gøre andet end at tilbringe juleferien som to små rygemænd. Dog mindre stiv end vore snedkererede venner, fordi vi skulle holde os konstant bevægelse for at holde på varmen. Så vi stampede rundt på julemarkedet i Nürnberg (efter uventet mange ture i diverse ragelsesbutikker i gågaden for at varme fingrene op – vi tror faktisk, at Heike kun købte et nyt ur, fordi hun var ved at fryse fingrene af), løb rundt i gågaden i Erlangen, stormede igennem flere kilometer skov-gåtur i nærheden af Heikes forældres hus… og vi kom endda ud og stå på skøjter. På en rigtig dam. Hvor man kunne se bunden igennem isen. Skræmmende, når man i årevis har vænnet sig til de usle forhold på Kongens Nytorv.

Julemarkedet i Nürnberg var dog på trods af kulden meget hyggeligt igen. Man drikker jo også nok gløgg (eller Glühwein), så man glemmer alt andet.

Og endelig kom vi også ud og køre lidt op i Fränkische Schweiz, hvor der var helt vidunderlig is på træerne (og næsen).