Sidste weekend kom solen endelig lidt ud og straks jagede Erik og Heike fasanerne væk fra hoveddøren, mens vi kom styrtende ud til bilen forsynet med en stor termos te og kage i alufolie. Turen gik egentlig til den højeste høj i Romeleåsen – som dog viste sig til at være lidt et flop. Fin var udsigten jo, men siden en hel flok skåninge tydeligvis delte denne mening og derfor havde bosat sig (med hus, lade, hegn, hund og alt andet, der skulle til) på ovennævnte top, så var der ikke meget at gøre end at få vredet nakken om mens man trillede forbi i bilen. Ned ad toppen igen.
I stedet for gik vi så en meget uorganiseret tur i skoven ved Häckeberga slot, hvor vi fandt mange flere bakker, hjort-lorte (undskyld), bække, mørke hjørner og myretuer end vi havde forventet. Til gengæld var der mindre stier end man sådan umiddelbart kunne have regnet med, når man holder på en afmærket parkeringsplads, der til og med er forsynet med et kort (som godt nok viste et område på 10 kvadratkilometer i frimærkestørrelse) og en tydelig “udgang”. Som dog – efter at have ført forbi en McDonald’s pose, et lokumsbræt, en kabelrulle og et lokum – bare endte i en bunke grene. Nårh. Man lader sig jo ikke slå ud af den slags detaljer og ramler bare videre igennem buskadset.
Og endelig… efter endnu en tur i Ikea og diverse genbrugsbutikker er Heikes “hobbyrum” (stadig uklart, hvilken hobby) klar til at blive brugt en del. Den indeholder nu endda en elg. Så skal der vel ikke komme nogen og sige, at vi ikke er velintegreret herovre…
0 Svar til “Hänsel og Gretel”