Arkiv for april 2008

Forårstid, skattetid

Og i sagens natur fyldte vi straks vand i poolen i sidste weekend og har nu lavet et lille temperatur-feed her ude til højere. Erik lovede godt nok 20 grader allerede i denne her uge, men vi må jo lige se.

Luften i drivhuset var i hvert fald godt nok super-tropisk i dag. Termometrets skala går til 50. Og det temperatur blev nået (eller mere, vi ved det jo ikke). Heikes ærteprojekt lader til at kunne lide det og er vokset med ca. 1 cm siden i går. Nu er 3 cm godt nok ikke ret meget, når man en gang skal blive 180 høj, men alligevel. Normalt plejer Heike-plantede frø jo overhovedet ikke op, så det er da allerede en success. Nu må vi bare holde de millioner af cherry-tomat spirer nede og så er vi kørende.

Ellers er den store udestue nu bare helt perfekt til morgenmad. Og haven kan også allerede tages i brug med avis og kaffekop.

Endelig har skat i Sverige præsteret helt at glemme os. Alle modtog en deklarations-blanket. Bare ikke Erik og Heike. Og da vi ringede, havnede vi igen i et call-center i Norrbotten, hvor man sgu aldrig havde hørt, at man kunne arbejde i Danmark og bo i Sverige. Kunne det være sandt?!?!? Efter en omstilling til Malmö var man dog med på i hvert fald denne del og lovede at sende en blanket om lidt. Og man skulle ikke være bekymret, fordi det “inte var så farligt”. Nå. Ok. Hvis i siger det…

Og: Hmmm. Det der nye Angora by night. Er det egentlig så sjov?

Skat(t)…

Det er ved at være tid for den årlige selvangivelse. Både i SV og DK. For os ny-svenskere har de første hurtige blik på sagen afsløret, at det bliver noget af en prøvelse: Vi aner ikke en skid om, hvordan det foregår i vores nye hjemland, og vi aner ikke en skid om, hvordan vores gamle land – dér vi fortsat tjener til livets ophold – forholder sig til os, når vi nu er såkaldte ‘grænsegængere’.

Men vi lever jo i den digitale tidsalder, så hvor svært kan det være? Skatteverket.se og Skat.dk har vel gode, moderne hjemmesider, der taler direkte til os i klar, forståelig tekst? Well, det skulle man tro… Men særligt Skat i DK halter. Blanketter, du måske/måske ikke skal udfylde, viser fortsat 2006 i toppen. Flere tekster modsiger direkte hinanden: Øresundsborgere kan nu bruge TastSelv. Nej, som bosat i Sverige kan du ikke bruge TastSelv. osv. osv.

Som underbemidlet dansk myndighed, hvad gør man så? Jo, man lader hjemmesiden sejle og indbyder i stedet til Informationsmøder om problemet. Er det ikke fantastisk? Så nu har vi booket en plads til næste uges møde om selvangivelse 2007 for borgere i Øresundsregionen – så håber vi, vi bliver lidt klogere, så vi kan gøre vores borgerpligt; både i DK og SV.

Skal du med til Informationsmødet? Book din egen plads her.


Vi skriver om

Aktuelle projekter

  • Vi venter på vinduer og en soveværelsesdøre
  • Diverse efterårsoprydning i haven

Heikes Twitter

Eriks Twitter

Heikes billeder på Flickr

Eriks billeder på Flickr

Arkiv

Technorati

Add to Technorati Favorites

 

april 2008
m ti o to f l s
« mar   maj »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930