Hvad er det med alle de her have-maniacs?

Så er haven jo for alvor sprunget ud og op og alle vejne og vi er også begyndt at have nogle spisbare ting i drivhuset. Og hvor smager jordbærene dog bare godt – specielt fordi det er maj og de allerede er modne!!

Og når man sådan står til op over hovedet i ukendte vækster (er det ukrudt, er det ikke?), så kunne man jo godt ønske sig lidt vejledning og mere viden om hvad det egentlig er, der er blevet en meter høj på bare tre uger.

Derfor griber man til et af de to super-tykke havebøger som findes i reolen. Man kunne også vælge at kaste sig ud i “At beskære frugttræer”, som vi har arvet af damerne, men nej, man tager den tilsyneladende realistiske approach og prøver “Haven hele året rundt”, hvor kapitlet om maj måned fylder ca. 20 sider. Det må da være til at komme over.

Men nej. Allerede efter 2 paragrafer om pleje af tomatplanter (dem har vi jo yderst successful prøvet at have før) er Heike ved at dø af udmattelse og brække sig samtidigt. For ja, det er “en god idé at fjerne nogle af de alt for mange grene for at opnå bedre frugtsæting” (frugtsætning?!?!). Men dette er bare første sætning. Hvorefter der følger en halv side om hvordan det nu er bedst at binde tomaterne op med grene, som man har klippet af en busk. Men ikke en hvilken som helst busk, det skal være en XYZ-busk (som man selvfølgelig aldrig har hørt om). Og i øvrigt skal det kun være nogle helt bestemte grene *diagram*, som i øvrigt så skal yderligere beskæres for at være brugbare *diagram*. Og når man så er nået så langt, må der godt klippes nogle flere grene af planten. Men kun med en steriliseret kniv. Hvorefter der følger en detaljeret beskrivelse af hvordan man laver en steril væske.

Aaaaaaargh. Det er jo sikkert altsammen meget rigtigt. Men vores tomater har nu altså i flere år givet flere tomater end vi har kunnet spise. Bare bundet op på nogle snore. Og klippet bare med en saks.

Findes der ikke snart “Haven for afslappede” eller noget lignenede? Som beskriver hvad man SKAL gøre frem for at beskrive have-ejerskab som en kunstform der ligner undervandsgolf (og kræver lige så mange forholdsregler og bjerge af udstyr).

Nårh ja. Og så har vi været på ferie på Mallorca. Det var fint. Bortset fra at Heike var forkølet fra start til slut og at huset gentagne gange løb tør for vand. Men altså, ellers…

Eye candy

Siden sidst er der jo både kommet forår og sommer – og vi undrer os: Hvor er de her mellemsæsonner egentlig blevet af, som vi mindes fra vores barndom? Altså de her faser, der varede mere end 2-3 dage, hvor der hverken var p***koldt (og derfor vinter) eller p***varm (og derfor sommer). Nu har man jo knap nok tid til at overveje en diæt – for overhovedet ikke at tale om at gennemføre den-, inden det er for sent og man er nødt til at smide alt tøjet, hvis ikke man vil dø af overophedning.

Men det var nu egentlig ikke grunden til det her indlæg.

Grunden til det her indlæg er, at Heike og Erik for det ene har været på udflugt til Åhus og Simrishamn igen. Og for det andet at der endelig er blevet sat de nye vinduer ind, som blev bestilt allerede på den anden side af sidste jul. Hvad længe varer… men godt er det nu blevet.

Men først til Åhus, hvor indre by overraskede med den mest mystiske blanding af Silkeborgs villaer og total mennesketomhed. På bytorvet var der bare ikke nogen. Og ellers heller ikke. Kun udenfor Systemet kunne man mønstre en lille ophobning af fyldebøtter (nok heller ikke så overraskende, når nu Absolut jo kommer fra byen). Erik og Heike tog altså straks ud af byen og ude på øen Äspet, hvor der er en ganske glimrende sandstrand. Deraf billederne.

Bagefter kørte man så videre til Simrishamn, hvor man godt nok igen blev mødt af en meget truende sky, men trods alt syntes, at der var stor forbedring vejrmæssigt i forhold til sidste gang. Til gengæld var byen så overrendt af Danskere, som sjovt nok insisterede på at sidde ved byens eneste pølsemand nede i havnen i stedet for at tage op i caffeerne og tage sig en sandwich med tun-röra!

Og endelig er der så vores nye 5 vinduer, hoveddøre og en terassedøre. Vi troede ikke, at det var muligt, men det hele blev altså sat ind på en dag og man svinede endda kun de forventede steder. Det er blevet så flot, synes vi selv, og flytter straks ind i “the master bedroom” nedenunder igen efter vores blæse-larm inducerede periode ovenpå i gæsteværelset.

På venstre billede ses vores nye gangvindue, som på højere vindue stadig er 2/3-dele lukket.

Det nye gangvindue indefra – så lyst!!! Og den nye døre til den store udestue.

Og så vil vi altså gerne sige, at vi har en del gule tulipaner.

En “fyllekväll” sneg sig ind på os

Vi havde jobbet hele dagen og glædet os til forlænget weekend. 1. maj er jo rigtig helligdag i år, og fredag tvangsfri for både undertegnede og den bedre halvdel. Perfekt.

Da vi kommer hjem og får benene og aviserne slået op, studser vi begge lidt over nogle mystiske bål i Sydsvenskan. Bålene skal tændes over hele Sverige om aftenen 30. april. Det ligner en slags Sankt Hans – bare 30. april. Hvad holder de mon på med?!? Det står hurtigt klart, at en stor svensk tradition har sneget sig ind på os danskere – vi er slet ikke klar, og hvad værre er, vi har intet bål!

Valborg – eller Valborgsmässoafton som det rigtige navn er - falder hvert år på den sidste dag i april. Det er en hedensk tradition, der går helt tilbage til 779. Og som traditionen byder sig på disse kanter, så har Valborg udviklet sig til en af de største “fyllekvällar” i Sverige. Og når alkohol og ild kombineres i folkefest, kan aviserne skrive historier om uheld og ulykker dagene efter. 

Det skal lige siges, at Valborg også fejres i Estland, Finland, Letland, Tjekkiet og Tyskland. Men vi gætter på, at de alle drikker mindre på den særlige aften – også selvom svenskerne skal en tur på Systemet inden bålet tændes.