I sidste uge var Erik og Heikes myndighedshadebarometer så for første gang ved at koge over på den svenske side af sundet. For man modtog som et lyn fra en blå himmel to breve fra Kronofogden, som af det svenske skattevæsen var blevet bedt om at inddrive vores skatteskyld. “Hva’behar?!?!?” råbte så begge de “skyldige”.
For det vidunderlige var jo, at man fra skattevæsenets side igen i år ikke havde sendt os nogen selvangivelsesblanket, at man først gjorde det efter to opfordringer (og efter fristen for selvangivelsen var udløbet) og at man derfor havde givet os fristforlængelse, hvorefter vi pligtskyldig og som hvert år angav, at vi godt nok ejer et hus i Sverige, men ellers ikke har noget, man kan beskatte.
Og så gik der to måneder. Vi modtog ingen årsopgørelse, intet indbetalingskort, kort sagt: Ikke et pip fra fader Skatteverket.
Indtil brevene fra fogeden dumpede ind ad brevsprækken. Hvorefter man ringer til fogeden, hvor en lettere ironisk mand, der sikkert er vant til alverdens dårlige undskyldninger fra alverdens dårlige betalere, sagde at det jo kan “våra svårt med at betale räkningarna”. Hva´beHAR?!?!?
Og så lytter man lige til sig selv ævle om, hvordan man lige har afbetalt sit hus, to gode jobs, penge i banken etc., alt imens der ikke er nogen som helst i den anden ende, der gider at tro på det. For HAR man fået et brev fra fogeden, så har det vel sin rigtighed.
Da Skatteverket så endelig åbnede sine telefonsluser kl. 8 næste dag, var situationen så den samme (efter 16 min i telefonkø). Ja, man havde da sendt os op til flere breve med en opfordring at betale. Nej, der kunne ikke være sket en fejl. Nej, det hele var rigtigt. Indforstået: Du sidder jo her og lyver til mig, når du siger, at I gerne vil betale og ikke har fået vores post.
Man føler sig som i en Kafka roman.
Indtil damen hos skat pludselig bliver helt stille. Og siger, at hun kan se noget “jättekonstigt”. For Erik og Heike har jo TO konti hos skat. Et under deres personnummer (som vi fik da vi flyttede herovre i September 2007). Og et under vores samordningsnummer (som vi fik, da vi købte huset en måned inden).
Så kan damen hos skat pludselig regne ud, at der jo er sket en gigantesk fejl: For ikke kun findes vi to gange i deres registre. Vi er også blevet beskattet to gange for vores hus. Vel at mærke samme hus. For skattebeløbet var forskelligt begge gange. Med en forskel på mere end 20%!! Og ikke kun det. Samordningsnumret har stadig vores gamle adresse i København registreret. Dvs. Skatteverket har muntert sendt os post på en adresse, hvor vi ikke har boet i 2 år!! For de får tilsyneladende ingen meddelelse, når man først får et samordningsnummer og så et personnummer. Så begge dele får bare lov til at leve videre.
Så må man jo undre sig: Hvordan i hule helvede kan man have så lidt styr på sit shit? Hvorfor kan to personer med samme navn, adresse, fødselsdag etc. være i registrene to gange uden at den ene bliver slettet? Hvordan kan beskatningen af det samme hus i samme år ende i to så forskellige beløb? Og hvorfor i al verden har man egentlig ikke beskattet os dobbelt også i sidste år (da fik vi kun én skatteregning tilknyttet vores personnummer)?
Nu har skat lovet at rette op på det. Det kan dog “dröja några veckor”. Hvorefter vi forhåbentlig ser de ca. 6000 SEK (inkl. to gange “straffeafgift” til Kronofogden), som vi nu har betalt i dobbelt skat igen på vores konto. FOR HELVEDE OGSÅ!
0 Svar til “Skattefidus”