En sjælden gang imellem kan man næsten ikke andet end at tro, at der sidder en eller anden med meget syg humor og styrer det, der sker i vores lille hus. For hvad skete der, lige akkurat, da arbejdspladsen stolt havde puttet en håndsprit-dispenser i kantinen og præcis dagen inden vi skulle til folkevaccination mod svineinfluensa?

Vi fik det.

Ikke at det indtil videre har været ret slemt. Bare noget med lidt feber, ondt i halsen og hoste. Men alligevel. Hele tre kollegaer med inficerede familier hjemme i sengen var åbenbart mere end vi kunne klare…

I det mindste slap vi så for køerne ved sjukvården, som efter sigende har givet p-vagterne i Malmö rigtig meget blod på tanden.

Taler vi her om et tilbud, man ikke kan sige nej til – eller et tilbud, man skal sige nej til… I hvert fald er det torsdag mellem kl. 9 og 19, at vi kan få vores portion svine-vaccine.

Erbjudande fra Skåne

Hvis du mangler et par ledige hænder, så anbefaler undertegnede at prøve Alexandra – hun er både kreativ, opfindsom og malet på et P-hus i downtown Malmö. Tilsyneladende er hun heller ikke kræsen mht. job – so call now:

Der kan findes rigtig mange gode grunde til ikke at orke USA lige pt. Men det er sjældent landets natur, maden eller den særlige stemning på østkysten, der skræmmer. Tværtimod. Og så er det jo godt, at man som Malmö-bo kun har 20 min. til The Lodge; et resort bygget efter amerikansk østkyst-forbillede på toppen af Romelåsen med fantastisk udsigt.

Selvom alt på The Lodge er plukket ud af et Lexington-katalog, og stedet derfor balancerer skivskarpt mellem cool og kitch, viste vores besøg sig som en ægte succes. Alt skal bookes i forvejen, så der hviler en lugn og rolig stemning over stedet, når man sætter sig til bords – samtidig med alle de andre i lokalet, hvor der vel er plads tl ca. 30.

Maden er rigtig fin, og i bedste US-stil fyldes der på med re-fill osv. Dettil kommer, at det efterfølgende kaffebord er overdådigt.

På forunderlig vis formår stedet at skabe afslappet og intim stemning, som deles af alle gæsterne. Og derfor er det faktisk slet ikke underligt at sættes sig i sofaen med Fru Svensson – en complete stranger –  efter middagen og nyde en god kop kaffe og et stykke kage eller to, mens man betragter udsigten som var det på en bakketop i Vermont eller upstate NY.

Stedet kan klart anbefales – fem kokkehuer herfra.

I dag kørte vi så ind til stan for at købe en ordentlig omgang vitaminer – vi har jo skiftet til vintertid og vejret var sådan rigtig til en vinterdepression, så der skulle en hel bunke farverige instrumenter til for at holde humøret op. Derfor herfra en varm anbefaling af Özen Allfrukt på Lantmannagatan 59 (på hjørnet med Ystadsvägen, direkte ved siden af Overskottsbolaget og Emmaus second hand). Dér får man nemlig de mest utrolige mængder frugt (i dag to æsker med druer, en hel vandmelon, en kohlrabi, en galiamelon, fire blommer, to japanske pærer, en ananas og en æske physalis) til utrolig ringe penge (i dag ca. 80 SEK). Velbekomme! Nu er der virkelig ingen undskyldning for at få den dér depression.

pg

Så har undertegnede og medbo endelig været i Amsterdam. Det var også for ring, aldrig at have besøgt det flade lands hovedstad. Vi er vendt tilbage med det indtryk, at Amsterdamerne er utrolig a) rige, b) designbevidste og c) bor i et friluftsmuseum. Eller i hvert fald i noget, der ligner. Hvordan får de dog den infrastruktur til at virke, dér midt i gammelbyen, hvor gaderne er ca. 5 cm brede og ligeså puklede som en pukkelval?

Her er et link til nogle billeder på Flickr:

Mens poolen tømmes og de sidste æbler rådner i det fugtige græs, er der andre end os, der tænker på, at vinter er lige om hjørnet. Titusindvis af traner trækker i disse dage henover os på vej ned til Nilens lidt varmere bredder:

Traner over 'Fjollerup'

Så fik vi også endelig – apropos en besiktning af marrokanske fliser til potentielt badeværelsesgulv på Österlen – lagt vejen forbi Kivik og dens giganteske “æblemaleri”, som gøres hvert efterår, når æblerne høstes. Maleriet var allerede gået i lettere forrådnelse, men ikke desto mindre måtte vi konstatere et helt utroligt mylder af turister, helt åbenlyst kommet kun for at gøre to ting: 1) Køre deres kæmpe SUV’er rakt op i malningen, og 2) købe store poser med røget fisk. Aldrig har man oplevet helt igennem uambitiøse souvenir-Sverige (“Vi har den her gamle pind. Den er ikke særlig fed. Hvis du kan regne ud, om butikken har åben, så kan du måske få den.”) så overdrejet udsælgende. Og det af alle steder på havnefronten i en bitte by in the middle of nowhere. Jättekonstigt!

Kaffestugan Annorlunda på Stenshuvud i Österlen kan varmest anbefales til enhver elsker af hjemmebagte bakelser. Flatrate på kagen, store dunke kaffe/te og en helt igennem uhøjtidelig miks af gamle møbler, gamle mennesker og bebisar. Hvad kan man ønske mere? Jo, det skulle da endelig være en, der fortæller én, når det er tid til at stoppe.

Renegade eller urban knitting, trenden, der ellers kun florerer i storbyer over halvmilliongrænsen, og går ud på at pakke alskens gademøblement ind i skønne bløde frakker er til forfatterens store amusement nu kommet til verdensbyen Simrishamn for enden af Skånes mere affolkede ende Österlen. Vi klapper allesammen i vores små hænder af glæde :-)