I dag kørte vi så ind til stan for at købe en ordentlig omgang vitaminer – vi har jo skiftet til vintertid og vejret var sådan rigtig til en vinterdepression, så der skulle en hel bunke farverige instrumenter til for at holde humøret op. Derfor herfra en varm anbefaling af Özen Allfrukt på Lantmannagatan 59 (på hjørnet med Ystadsvägen, direkte ved siden af Overskottsbolaget og Emmaus second hand). Dér får man nemlig de mest utrolige mængder frugt (i dag to æsker med druer, en hel vandmelon, en kohlrabi, en galiamelon, fire blommer, to japanske pærer, en ananas og en æske physalis) til utrolig ringe penge (i dag ca. 80 SEK). Velbekomme! Nu er der virkelig ingen undskyldning for at få den dér depression.

pg

Så har undertegnede og medbo endelig været i Amsterdam. Det var også for ring, aldrig at have besøgt det flade lands hovedstad. Vi er vendt tilbage med det indtryk, at Amsterdamerne er utrolig a) rige, b) designbevidste og c) bor i et friluftsmuseum. Eller i hvert fald i noget, der ligner. Hvordan får de dog den infrastruktur til at virke, dér midt i gammelbyen, hvor gaderne er ca. 5 cm brede og ligeså puklede som en pukkelval?

Her er et link til nogle billeder på Flickr:

Mens poolen tømmes og de sidste æbler rådner i det fugtige græs, er der andre end os, der tænker på, at vinter er lige om hjørnet. Titusindvis af traner trækker i disse dage henover os på vej ned til Nilens lidt varmere bredder:

Traner over 'Fjollerup'

Så fik vi også endelig – apropos en besiktning af marrokanske fliser til potentielt badeværelsesgulv på Österlen – lagt vejen forbi Kivik og dens giganteske “æblemaleri”, som gøres hvert efterår, når æblerne høstes. Maleriet var allerede gået i lettere forrådnelse, men ikke desto mindre måtte vi konstatere et helt utroligt mylder af turister, helt åbenlyst kommet kun for at gøre to ting: 1) Køre deres kæmpe SUV’er rakt op i malningen, og 2) købe store poser med røget fisk. Aldrig har man oplevet helt igennem uambitiøse souvenir-Sverige (“Vi har den her gamle pind. Den er ikke særlig fed. Hvis du kan regne ud, om butikken har åben, så kan du måske få den.”) så overdrejet udsælgende. Og det af alle steder på havnefronten i en bitte by in the middle of nowhere. Jättekonstigt!

Kaffestugan Annorlunda på Stenshuvud i Österlen kan varmest anbefales til enhver elsker af hjemmebagte bakelser. Flatrate på kagen, store dunke kaffe/te og en helt igennem uhøjtidelig miks af gamle møbler, gamle mennesker og bebisar. Hvad kan man ønske mere? Jo, det skulle da endelig være en, der fortæller én, når det er tid til at stoppe.

Renegade eller urban knitting, trenden, der ellers kun florerer i storbyer over halvmilliongrænsen, og går ud på at pakke alskens gademøblement ind i skønne bløde frakker er til forfatterens store amusement nu kommet til verdensbyen Simrishamn for enden af Skånes mere affolkede ende Österlen. Vi klapper allesammen i vores små hænder af glæde :-)

Da forvilder man sig pga. et helt uskyldig tæppe-underlæg-behov (pga. arabisk nyanskaffelse til sovrum) ned i den lokale luknings-dømte Ikea – vel og mærke hele 14 dage inden hele molevitten flyttes til bedre-større-super-duper varehuset ved Svågertorp – og her er synet, der møder én.

Må vi lige undre os over, hvordan möbeljätten fra Småland kan tillade sig at have ryddet næsten hele varehuset for varer, men stadig kører med fuld pris på det hele? Meget mystisk oplevelse, at gå rundt i bombet-lokum udstillingen og bare vide, at varerne – stadig med samme pris på – til 75% allerede venter på én det nye sted…

Efter mere end to år som ’svensker’, er der stadigvæk ting man opdager, som er med til at gøre livet hinsidan til én stor fornøjelse:

4. oktober er kanelbullens dag.

Vi overså desværre denne fantastiske mærkedag i år – måske fordi den ikke er med i Outlooks oversigt over svenske helligdage? – men lur mig, om ikke vi tager en velbagt bulle en anden dag. De er i hvert fald en tur til bageren værd…

Hvis du tror, at B. S. Christiansen er et dansk fænomen, tager du fejl. Faktisk kan man frygte, at hvert eneste lille land har sin helt egen B. S. En linselus, der benytter enhver lejlighed til komme med banale fraser a la, ”tro på det, Bubber” og “man skal se frygten i øjnene”.

I Sverige hedder han tilsyneladende bare ikke B. S. men Paolo. Paolo Roberto. Og i modsætning til hele Danmarks B. S., så har denne Paolo faktisk udrettet noget lidt udover det sædvanlige: Tabt to VM-titelkampe i boksning, haft sit eget tv-program, været skuespiller (Lisbeth Salander, anyone?), udgivet bøger og givet den på tv som kok. Han har endda stillet op til Riksdagen for socialdemokraterne (kom dog ikke ind), men er i dag mere til Kristdemokraterne…

Nu, hvor postkassen i indkørslen så småt fyldes med reklamer for årets store, svenske Bok-Rea, er det indlysende, at svensken må være godt træt af denne Paolo og hans evindelige udsalg… Præcis som i DK, hvor B. S. altid topper tilbuddene på bogudsalget. Ingen forskel dér.